Anordning af 1841 om Sogneforstanderskaber

 
I den overbevisning, at en fri og velordnet kommuneforfatning ikke alene giver borgerne en forøget betryggelse for en pålidelig og hensigtsmæssig bestyrelse af de anliggender, der vedkommer det samfund, hvortil de nærmest hører, men at den og må have en gavnlig indflydelse på at nære iver og rigtig sans for det almindelige vel, har kongen lige fra sin tronbestigelse ladet det være sig magtpåliggende at fuldende den ordning af kommunalforholdene i Danmark, som af hans forevigede forgænger dels allerede var begyndt, dels forberedt. Kongen har derfor ladet de sidstforsamlede danske provinsialstænder forelægge udkast til en anordning ang. landkommunevæsenet, og, efter at have taget de af provinsialstænderne afgivne betænkninger over bemeldte udkast i nøjere overvejelse, byder og befaler kongen som følger:
1) På landet skulle herefter beboernes kommunale anliggender, dog under vedligeholdelse af de nuværende særskilte direktioner for skolevæsenet, bestyres af et amtsråd i hvert amt og af et sogneforstanderskab i ethvert sognedistrikt.
2) Sogneforstanderskabet skal bestå af sognepræsten, den eller de lodsejere, der af sognedistriktets hartkorn ejer i det mindste 32  tønder, hvorved dog skov- og mølleskyld kun beregnes med det halve, samt bo i sognedistriktet, eller, hvis dette ikke er tilfældet, dog er villige til at indtræde i forstanderskabet, samt 4 til 9 mænd, der udvælges af de øvrige, i medhold af det følgende, dertil kvalificerede beboere i distriktet.
3) For at nogen skal kunne deltage i valget af sogneforstandere og vælges i denne egenskab, udkræves det, at han, foruden at have opnået 25 års alderen, må eje eller have i arve- eller livsfæste i det mindste 1 tønde hartkorn ager og eng eller 2 tønder skov- eller mølleskyld i sognedistriktet. Lige med disse anses og de, der som beneficiarier eller i øvrigt ifølge deres bestilling bruger embedseller tjenestejord af ovennævnte størrelse. Så skal og valgret og valgbarhed tilkomme dem, der i sognedistriktet ejer eller med en arvefæsterettighed, der er forbunden med ret til at sælge og pantsætte, besidde bygninger, som i overensstemmelse med forordningen 1. okt. 1802 er undergivet arealskat, til en assuranceværdi af 1000 rbd. sølv. Fremdeles skal og enhver, der ifølge tinglæst kontrakt har et avlsbrug i distriktet i forpagtning eller leje på 6 tønder hartkorn, hvortil og skovskyld kan regnes, men kun med sit halve beløb, ligeledes være valgberettiget og valgbar, dog kun, når hans forpagtning er gældende for den årrække, hvorfor valget sker. Heller ikke kan han udøve bemeldte rettigheder, dersom ejeren vil ved hjælp af hint bortforpagtede eller bortlejede hartkorn gøre samme rettigheder gældende, hvilket dog ikke skal finde anvendelse, når det er som besidder af det i paragraf 2 ommeldte kvantum hartkorn ejeren indtager sæde i forstanderskabet. Såfremt antallet af de ejendomme, der ifølge foranførte regler hjemler valgret og valgbarhed, ikke i det mindste er 4 gange så stort som det fulde antal af de pladser i forstanderskabet, som besættes ved valg, blive af de ejendomme, der kommer det oven bestemte hartkorn eller den foranførte bygningsværdi nærmest, så mange at medtage, at det ovennævnte tal derved udfyldes. Flere forskellige i en mands besiddelse værende ejendomme i samme sognedistrikt, hvoraf ingen hver for sig begrunder valgret eller valgbarhed, kunne lægges sammen for ved den sammenlagte værdi eller det sammenlagte hartkorn at begrunde disse rettigheder. Er de forskellige ejendomme af forskellig beskaffenhed, såsom ager og engs og skov- og mølleskylds hartkorn, eller hartkorn og assuranceværdi, så bliver hver af bemeldte ejendomme at ansætte efter sit forhold til det hartkorn eller den værdi, som til de forommeldte rettigheder udkræves.
6) Sogneforstanderne vælges på 6 år. Dog afgår af dem, der udvælges første gang efter at nærværende anordning er trådt i kraft, halvdelen efter 3 års forløb, hvorved i mangel af mindelig overenskomst lodtrækning gør udslag, men den anden halvdel først ved udgangen af det 6. år. Som følge heraf afgår siden stedse hvert 3. år det halve antal af de valgte sogneforstandere.
11) Så snart valget af sogneforstanderskabets medlemmer ifølge det foregående er fuldendt, og valgene, hvis noget mod dem har været at erindre, er berigtigede, har den ældste af de udvalgte at sammenkalde sogneforstanderskabet og foranstalte en formand valgt. Såfremt flere erholder lige mange stemmer, da stemmes der om på disse, men skulle på denne måde ingen pluralitet af stemmer fremkomme for noget medlem, da er den ældste af dem, der har lige mange stemmer, formand.
14) De forretninger i henseende til fattig- og skolevæsenet, som efter de nugældende anordninger påhviler fattig- og skolekommissionen, skulle herefter gå over til sogneforstanderskabet, hvoraf følger, at bemeldte kommissioner ville ophøre, så snart sogneforstanderskaberne er trådt i virksomhed. Derimod vil det fremdeles tilfalde sognepræsten imellem sogneforstanderskabets møder at varetage alt, hvad fattig- og skolevæsenet vedkommer, således som reglementet 5. juli 1803 og anordningen 29. juli 1814 har bestemt. Og skønt en anden, i overensstemmelse med paragraf 11, kan som formand have at lede forretningerne i forstanderskabets møder, har sognepræsten dog at foredrage fattig- og skolevæsenets sager i møderne, samt i fattig- og skolevæsenets protokoller at overføre, hvad der i den almindelige forhandlingsprotokol, bemeldte sager  betræffende, måtte være indført, ligesom det og kan vedtages, at forhandlingerne desangående umiddelbart af ham indføres i fattig- og skoleprotokollerne, i hvilket tilfælde der i den almindelige forhandlingsprotokol blot derom gøres en almindelig bemærkning. I øvrigt bør og formanden foranstalte, at forstanderskabet vælger nogle af dets medlemmer til, som fattig- og skoleforstandere samt skolepatroner, at udføre de disse efter bemeldte anordninger påhvilende pligter, hvorhos dog de af dets medlemmer, der i et skoledistrikt besidder det i paragraf 2 nævnte hartkorn, uden videre valg er skolepatroner.
17) Fremdeles vil kongen, med hensyn til alle andre sognedistrikternes anliggender, indrømme sogneforstanderskaberne al den medvirkning som forholdenes natur tilsteder. Således vil sogneforstanderskabet i forbindelse med politimesteren have at drage omsorg for, at sognet er forsynet med de fornødne biveje, og at disse forsvarligt vedligeholdes, og, når omstændighederne fordrer det, grundforbedres. Når sogneforstanderskabet ikke kan blive enige med politimesteren om, hvilke biveje, der hører under offentlig forsorg, eller om måden, hvorpå en sådan vej bør anlægges, grundforbedres eller vedligeholdes, henhører sagen under amtsrådets afgørelse.
20) Sogneforstanderskaberne bør også ved de midler, der står til deres rådighed, søge at forhindre betleri og løsgængeri, og derved understøtte sognefogderne i opfyldelsen af de disse påliggende pligter. Også i andre henseender bør sogneforstanderskabet på lige måde bidrage til at fremme og opretholde god politiorden.
21) Sogneforstanderskabet samles i almindelighed 6 gange årligt, nemlig i hver anden måned, og ellers så ofte formanden finder det fornødent, eller halvdelen af medlemmerne forlanger det, eller det af herredsfogden eller birkedommeren (paragraf 2) eller med hensyn til fattig- og skolevæsenets anliggender af præsten skriftligt begæres.
22) Når sogneforstanderskabet ikke kan tilvejebringe det fornødne lokale uden godtgørelse, og når møderne ikke skulle kunne berammes til sådanne tider, at skolestuerne dertil kunne anvendes, da må det mod en billig betaling leje passende lokale. De udgifter, som er fornødne såvel hertil som til  anskaffelse af skrivematerialer, protokoller, til porto og budsendelse med videre derhenhørende, blive at ligne på sognedistriktet i forbindelse med andre kommunaludgifter. Over disse udgifter fører formanden regnskab.
Print siden Kontakt Nordfjends Find os på Facebook
Projektet støttes af fiskeriudvilkingen

Projektet er støttet af ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt EU

Lidt om Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er et online-projekt til at informere omkring Nordfjends-egnen og især de forskellige smukke stisystemer, der løber igennem det meste af Nordfjends og skaber nogle smukke vandre- og oplevelsesmuligheder.

Hjemmesiden Nordfjends.dk består af diverse websider, der opretholdes af en webmaster og et udvalg, nedsat af de foreninger, som driver siden.

Læs mere her om bl.a. brug af eksterne web-steder

 

 

 

Kontakt Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er drevet af frivillige hænder og har derfor ikke en direkte adresse. Du kan kontakte Nordfjends.dk på følgende måder:

Tlf: 6137 3497
Mail: 

Dynamic-it leverandør af webshop