Fjends Herred

Fjends Herred består nu af 19 sogne: Daugbjerg, Dommerby, Feldingbjerg, Fly, Gammelstrup, Højslev, Kobberup, Kvols, Mønsted, Nørre Borris, Resen, Smollerup, Tårup, Vridsted, Vroue, Ørslevkloster, Ørum Sogn.**

Svend Aakjær har lavet en glimrende undersøgelse over antallet af selvejerbønder i Fjends Herred i 1500-tallets første halvdel. Fjends Herred er her udvalgt som et mønstereksempel på ejendoms- og skatteforhold før krongodset ved mageskifter fik væsentligt ændrede forhold. Hald Len, som Fjends Herred var en del af, har bevaret væsentlige dele af de gamle regnskaber.

Overgangen fra len til amter i 1662. Ved kgl. Ordre af 19. februar 1662 blev det bestemt, at lenene fremover skulle ændre navn til amter, og den administrative leder (lensmanden) skulle tilsvarende ændre navn til amtmand. Den kirkelige inddeling afveg fra inddelingen i amter, idet der samtidig med overgangen fra len til amter i hvert af landets 6 stifter udnævntes en stiftsbefalingsmand (senere også kaldet stiftsamtmand), som i hvert fald ind i 1700-tallet var overordnet de amtmænd som stiftet omfattede (stifterne var større enheder end amterne).

Fra 1536 kom Fjends Herred under Hald Len (med afskaffelsen af sysler) og fra 1662 under Hald Amt.

Se også nærmere om Syssel, herred. For en juridisk orientering omkring retskredsenes placering, se her.

Man kan ud fra en fortegnelse af herreder i Skivehus og Hald Amt se, at der var 8 herreder i de daværende amter:

Amter og herreder beskrives i Nicolay Jonges Danmarksbeskrivelse. Nicolay Jonge, 1727-1789, var dansk præst og forfatter - især om emner med geografisk indhold, men også oversættelser af Holbergs latinske skrifter. Hele Danmarksbeskrivelsen fra 1777 findes på http://www.h58.dk/Jonge_dk/.Kongeriget Danmarks chorographiske Beskrivelse. Man skal muligvis forholde sig skeptisk til detailbeskrivelser hos Jonge, når emnerne kræver sted- og tidsmæssig tilstedeværelse. Men med officiel overlevering af det foreliggende arbejde til arveprinsen, den senere kong Frederik 6., må man formode, at arbejdet er blevet officielt anerkendt i en statsadministration, hvor bondereformer og opmåling af landet stod højt på dagsordenen.

Amterne 1793. Med kongelig resolution af 4. sept. 1793 og den efterfølgende Rentekammerplakat (bekendtgørelse) af 21. juni 1794 blev den nye amtsopdeling offentliggjort. I Jylland oprettedes til at begynde med 9 amter. Der gik nogle år, inden denne omlægning helt var på plads. Hald og Skivehus amter blev her en del af det nye Viborg Amt.

Viborg Amt bestod fra 1793 indtil kommunalreformen i 1970 af 12 herreder: Fjends, Harre, Hids, Hindborg, Houlbjerg, Lysgård, Middelsom, Nørlyng, Nørre, Rinds, Rødding, Sønderlyng. De 4 i kursiv er nytilkomne herreder med sammenlægningen til og under Viborg Amt. Der var ikke før 1793 noget amt, der hed Viborg, men derimod et Viborg Stift, som omfattede Skivehus Len / Amt, Hald Len / Amt, Aalborghuus Amt, og som grænsede op til Aalborg Stift. Alt iflg. Nicolai Jonge.

Her et ældre kort* over Fjends Herred - se evt. supplerende Amt, herred, kort:

* Fra G. Schütte, En topologisk beskrivelse ... af Salling Syssel, Fjends Herred m.v. På trods af at være ganske lærd har Schütte ikke fundet det umagen værd at henvise præcist til de anvendte kilder, bl.a. det bragte kort over Fjends Herred. * Gudmund Schüttes navn er ændret, hvilket formentlig skyldes en mindre omhyggelig scanning af det oprindelige dokument.

Kort over Danmarks ældste inddeling, Johs. Steenstrup, klik på kortet for at forstørre:

** De præcise oplysninger og tal kan søges i en sogne- og herredsdatabase, eller (bedre) en mindre sognefortegnelse, som er lavet ud 'fra Indenrigsministeriets CPR-koderegister 1990, men er suppleret med tidligere nedlagte og senere oprettede sogne, samt suppleret med københavnske kvarterer, købstæder og flækker. Herreds- og amtsnavne findes anført i overensstemmelse med TRAP DANMARKS 5. udgave.'

Man kan finde en fortegnelse over de 24 amter og 153 herreder 1793-1970. Det her bragte kort over Viborg Amt er fra 1921. Man kan her iagttage den præcise placering af amtets 12 herreder.

Oplysninger om amter og herreder, stifte og sogne kan man finde i Danske kirkesogne, Sogn, herred, amt
2. udgave 2011 ©DIS-Danmark, v. Ruben Højmark.

Eller det autoritative værk m.h.t. juridiske og historiske betegnelser for perioden indtil o. 1700, Poul Johs. Jørgensen, Dansk Retshistorie, 1939 og senere udgaver.

Som illustration af, hvor sparsomt det skriftlige kildemateriale til Skives og egnens tidligste historie er, kan nævnes diplomer og breve fra Diplomatarium Danicum, hvor der kun er meget lidt om Skivehus og Hald len. Det vigtigste og tidligste er fra starten af 1400-tallet, herunder en stadfæstelse i 1401 af Hald "med tilliggender", d.v.s. en del af Hald Len, Hald Hovedgård til biskoppen i Viborg. Dette skulle angiveligt være et resultat af en konflikt mellem Valdemar Atterdag og Niels Bugge, som ejede store dele af det bedste gods i bl.a. Hald len, herunder også Spøttrup Borg. Niels Bugge blev i 1358 efter et møde som medlem af Rigsrådet med Valdemar Atterdag snigmyrdet på rejsen hjem til Hald Hovedgård. Valdemar svor ikke at have haft noget med mordet at gøre. Politisk spin er ikke noget nyt fænomen.

Om Skivehus Len kan man fra 1407 finde dette brev til kong Erik og dronning Margrete: ?? Jeg Johan Skarpenberg, ridder, bekender med dette mit åbne brev, at jeg af de mægtige fyrster, min nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, har modtaget og fået slottet og den faste borg Skive med tilliggende len og herreder, nemlig Hindborg, Rødding, Nørre og Harre herreder i Sallingholm og med Skive birk, alt beliggende i Nørrejylland, som pant for 5000 lybske mark i den slags penge og mønt, der er gyldig og gangbar i Lübeck." Om Hald Len også ville kunne erhverves i pant for 5000 lybske mark, er det næppe muligt at give et bud på. Noget kunne dog tyde på, at den her nævnte del af Hald Len er blevet del af Viborg Stift som et resultat af Niels Bugges konflikt med den stærke kongemagt, som Valdemar Atterdag og Margrethe repræsenterede. Ydermere var Johan Skarpenberg som dattersøn af Niels Bugge og som konsekvens af faderens opposition mod kongemagten, repræsenteret ved Margrethe, blevet tvunget til at donere dele af den skarpenbergske ejendom (herunder Spøttrup) til Viborg Stift. Det har ikke været så ligetil at være i konflikt med kongemagten, især med to så stærke repræsentanter som Valdemar Atterdag og Margrethe.

I en undersøgelse af ejendomsforholdene i Salling i 1524 (Henrik Larsen) hedder det om Niels Bugge og Skarpenberg: Niels Bugges Fader Bugge Nielsen, der nævnes 1332, skal ifølge Traditionen have ejet Hegnet*. Om dette er rigtigt, kan nu ikke oplyses, derimod vides det, at Niels Bugge har ejet Gods i Salling, således som foran omtalt i Rødding, som arvedes af hans Svigersøn Godtskalk Skarpenberg, som vel er den Godtskalk, som 1375 var til stede i Lyby Kirke. Dette Gods gik siden i Arv til dennes Son Johan Skarpenberg. Det såkaldte Skarpenbergske Gods er vel også nedarvet fra Niels Bugge til denne. Niels Bugge ejede desuden Intrup, hvor der senere var 2 Gaarde og Resengaard.

 
Fjends Herred er beskrevet således i G. Schüttes nævnte værk om Salling og andre lokaliteter, hvorfra hans slægt stammer: ...Den tredje lod (af Sallingsyssel) udgøres af Fyallans herred eller Fjends herred nu om dage, den ligger østen for Karup å og er lige så stor som de andre herreder tilsammen. Et bakket og hedefuldt land, hvis nordlige del rager savtakket ud i fjorden, og den yderste spids Lundø er som et spyd, der sigter truende over mod Himmerlands lange fremspring Lovnnæs. Fra Hvalpsunds kyst tager det sig skuffende ud, som om Lundø og Højslev kirker lå klods op ad hinanden, oppe på bakkekammen skimtes Fjends herreds fornemste gejstlige stiftelse, Ørslev kloster. En Thor-sø og en hellig kilde findes i Thorsdal, Kobberup sogn...

* Hegnet er navnet på en hovedgård i Tøndering Sogn i det tidligere Harre Herred, Viborg Amt, i den nordlige del af Salling.
 

Print siden Kontakt Nordfjends Find os på Facebook
Projektet støttes af fiskeriudvilkingen

Projektet er støttet af ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt EU

Lidt om Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er et online-projekt til at informere omkring Nordfjends-egnen og især de forskellige smukke stisystemer, der løber igennem det meste af Nordfjends og skaber nogle smukke vandre- og oplevelsesmuligheder.

Hjemmesiden Nordfjends.dk består af diverse websider, der opretholdes af en webmaster og et udvalg, nedsat af de foreninger, som driver siden.

Læs mere her om bl.a. brug af eksterne web-steder

 

 

 

Kontakt Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er drevet af frivillige hænder og har derfor ikke en direkte adresse. Du kan kontakte Nordfjends.dk på følgende måder:

Tlf: 6137 3497
Mail: 

Dynamic-it leverandør af webshop