Forsamlingshuse i Nordfjends

De 4 forsamlingshuse i Nordfjends:

  1. 1) Bøstrup Forsamlingshus,

  2. 2) Hald Forsamlingshus,

  3. 3) Hejlskov Forsamlingshus,

  4. 4) Lund Forsamlingshus.

Ud over de bemærkelsesværdige 4 forsamlingshuse i samme sogn, er der Højslev Kirkeby Forsamlingshus, opført samme år som Hald Forsamlingshus, 1902, Lundø Forsamlingshus, Staarup Forsamlingshus. De to sidstnævnte må der også kunne findes historiske oplysninger om, det er blot ikke gjort endnu.

I Ørslevkloster Sogn blev der i begyndelsen af 1900-tallet opført 4 forsamlingshuse: Hald blev opført i 1902, Hejlskov (se foto) i 1908, Lund og Bøstrup i 1909. Der skulle allerede i 1886-87 have været et forsamlingshus i Hejlskov iflg. byarkivar Niels Mortensen. Det kan ikke være det på fotoet afbildede forsamlingshus, som er det i 1908 (og senere) opførte. Der er intet i det her afbildede matrikelkort, der viser noget, der kan identificeres som et senere nedrevet forsamlingshus. Men der kan have været tale om en lånt / lejet bygning, som så senere er blevet nedrevet. Det eneste helt sikre er, at det ottekantede forsamlinghus i Ørum fra 1882-83 kan have været en inspiration i Hejlskov til at få noget tilsvarende. Hvor man i 1882-83 kunne få et ottekantet forsamlingshus i Ørum for ca. 2000 kr., så måtte man i Hejlskov for knap 3000 kr. nøjes med et almindelig firkantet i 1908. Oven i købet kun halvdelen af det nuværende, da den sidste halvdel først kom til som tilbygning i 1930'erne.

Hejlskov Forsamlingshus

Hejlskov matrikelkort 1864-1908

Bortset fra Hejlskov Forsamlingshus, er det endnu ikke undersøgt, hvem der medvirkede til opførelserne, hvilke ejerformer der blev taget i brug og forsamlingshusenes funktion ud over det, man som regel ser: mødested for familie- og mindesammenkomster og landsbyernes fælles sammenkomster med foredrag, foreningsaktiviteter, dilettant, høst- og juletræsfester m.v.

Der er gjort meget for at bevare disse forsamlingshuse. I 2014 drøftes det i Hald, om man skal bevare det eksisterende forsamlingshus, eller om det skal udskiftes med mere tidsvarende byggeri i forbindelse med en områdefornyelse. Hele Nordfjends området ligger naturskønt op til Limfjorden og med en sand velsignelse af historiske mindesmærker. Hald forsamlingshus ligger op til et kuperet terræn med en Bavnehøj og tæt på gravpladser fra både bronze-, jernalder og vikingetid.

Forsamlingshuse i Nordfjends aktuelt

Forsamlingshuset i Hald

Hejlskov Forsamlingshus

Lund Forsamlingshus

Bøstrup Forsamlingshus

Ørum Forsamlingshus

Højslev Kirkeby Forsamlingshus

Lundø Forsamlingshus

Stårup Forsamlingshus

Lund Forsamlingshus

Hejlskov Forsamlingshus

er opført i 1908. Det første, vi hører herom, er i den førte "Forhandlingsbog", der starter i 1908. Forhandlingsbogen refererer stort set kun de årlige generalforsamlinger, herunder regnskabsaflæggelse, bestyrelsesvalg og forskelligt i forbindelse med driften af forsamlingshuset. Desværre er der af uigennemskuelige grunde ikke ført generalforsamlingsreferater i årene 1925, 1927-36, 1940, 1943-45 og 1949.

Et tidligere forsamlingshus? Det ottekantede forsamlingshus i Ørum startede man drøftelsen af i 1882. Forbilledet har nok været Det Ottekantede Forsamlingshus i Galtrup på Mors, som i 1876 blev opført som et af de første forsamlingshuse - og også et af de største og med en helt egenartet arkitektur. Interessenterne i Ørum Forsamlingshus var i alt 58, heraf 15 fra Ørum, 23 fra Ørslevkloster. Fra Ørslevkloster det samme antal, som stod bag opførelsen af Hejlskov Forsamlingshus i 1908. Ørum Forsamlingshus blev indviet 02. okt. 1883. Det kan have været Ørum, som havde haft afsmittende virkning på det tidligste forsamlingshus i Hejlskov, der skulle være taget i brug en gang o. 1885 (iflg. byarkivar Niels Mortensen). Dette hus eksisterer ikke mere, og det er uvist, hvor længe det var i brug. Det har formentlig været nedrevet, da man i 1908 besluttede at bygge et nyt forsamlingshus i Hejlskov - med det samme antal interessenter, som fra Ørslevkloster havde været repræsenteret i Ørum Forsamlingshus. Det har dog næppe været den samme personkreds, da der i 1908 er gået 25 år siden starten på Ørum Forsamlingshus. Man kan også i vedtægterne se, at der i løbet af de 25 år, der er gået siden det første forsamlingshus, er blevet en nogen anden politisk situation i Danmark. Provisorietidens konflikt, der skærpedes til direkte indgreb mod ytringsfriheden i 1880'erne, var nu slut. Netop den folkelige ytringsfriheds vigtighed var et særkende for provisorietidens "aktivisthuse". I 1908 er den tid forbi, nu har vi anden fase i forsamlingshusenes historie, tiden hvor den ideologiske kamp mod godsejervældet er slut, forsamlingshusene er blevet et fællesanliggende, næsten en modesag i landsbyerne. Skulle man pege på et modsætningsforhold, har det vel snarest været missionshusene, og denne modsætning har ikke været af iagttagelig betydning i Ørslevkloster Sogn. 

Den første generalforsamling. Iflg. referat fra første generalforsamling 10. oktober 1908 afholdt "Andelsselskabet Hejlskov Forsamlingshus sin første ordinære Generalforsamling i Forsamlingshuset." Iflg. vedtægternes § 2 var forsamlingshuset "en selvejende institution", hvor "Dans kun må foregå efter tilladelse af bestyrelsen" (§ 3). Udvalget, der havde stået for opførelsen af huset var blevet nedsat "paa et Møde i Hejlskov Præstegaard". Udvalget bestod af "J. N. Jensen, Johannes Lajgaard, N. Ramsdal, Knudsen Lajgaard og S. Eriksen". Udvalgets 5 medlemmer må således nok konstateres at have været de 23 initiativtageres udøvende repræsentanter. Den første bestyrelse, der blev valgt på generalforsamlingen var Knudsen Lajgaard (formand), Niels Ramsdal og Søren Eriksen. Det kan konstateres, at bestyrelsen fra start har bestået af 3 medlemmer, 2 på valg hvert år.

Finansiering. 22. sept. 1908 underskrev de 5 i det nedsatte udvalg for Hejlskov Forsamlingshus sig som selvskyldnerkautionister "in solidum" (d.v.s. solidarisk hæftelse) sammen med de 23 øvrige andelshavere, herunder sognepræsten W. Svendsen. De 5 udvalgsmedlemmer underskrev sig med deres fulde navne: Niels Pedersen Primdahl, Jens Nikolaj Jensen, Søren Eriksen, Johannes Laigaard og Kresten Knudsen Lajgaard. Sognepræsten (1906-16) Peter William Svendsen underskrev sig som de øvrige med navn og stilling - og tilføjelsen, at det var for embedet. Det har næppe været juridisk holdbart på denne måde at begrænse det personlige ansvar. Men det blev i dette tilfælde så heller ikke afprøvet. Kresten Knudsen Lajgaard skulle iflg. Bodil Hansen (Skive Kommunes historie 1880-1940, s. 29f.) være blevet gift i 1907 med datteren Sophie fra Højgaard i Hejlskov.

Der kautioneredes for et lån på 2500 kr. i Skive Sparekasse. På et bestyrelsesmøde i juni 1909 besluttedes det at låne yderligere 200 kr. De 2700 kr. var indfriet efter 30 år 15.06.1938. Hvert år blev det på generalforsamlingen vedtaget om og hvor meget, man skulle betale i årlige afdrag. Lånets størrelse blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling 25. februar 1909. Der blev senere taget yderligere lån, som blev tinglyst i aktionærernes (hedder det - nok fejlagtigt - fra 1953, det var jo en andelsforening) ejendomme. Forsamlingshuset har gennem alle årene haft en indtægt ved jagtleje, som er indgået i driften. Den besluttedes i 1970 opsagt. Iflg. Gert Knudsen, Hejlskov, der har levet og boet i Hejlskov fra slutningen af 1930'erne, så stammede jagtlejen fra de lokale Hejlskov bøndergårde, undtaget præstegården. Det gav et ret betydeligt beløb til driften af forsamlingshuset. Det fremgår ikke af forhandlingsbogen hvor meget. Iflg. Gert Knudsen var jagten udlejet først til den lokale dyrlæge ("Stilling"), senere til sagfører Dahl fra Viborg.  

Initiativtagere.I 1908 underskrev 12 sig som gårdmænd / gårdejere, 1 som forpagter, 7 som boelsmænd / husmænd 2 som fiskere, 1 som sognepræst. Der kom igen en sognepræst med i kredsen omkring forsamlingshuset i 1982 med sognepræst T. Skjerks indtræden i bestyrelsen. Det kan her anføres, at traditionen med præster tilknyttet forsamlingshuset startede med Jens Vilhelm Malling (1881-1886), der var yderst aktiv i etableringen af Ørum Forsamlingshus 1882-83, hvor han også blev den første formand, i 1885 efterfulgt af lærer Hans Jacobsen, der var formand indtil 1920. 

Ejerform. Ved stiftelsen i 1908 var forsamlingshuset ejet som et andelsselskab iflg. generalforsamlingsreferat, men iflg. vedtægterne som interessentselskab. I september 1939 hedder det i referatet et interessentsenskab. Fra 1953 optræder det som aktieselskab. Ejerformen skulle således være ændret i løbet af disse ca. 45 år. Det har nok snarere været en misforståelse i referatet, hvor man ikke helt har været klar over forskellen mellem et andels-, aktie- og interessentselskab.

Man besluttede på generalforsamlingen 14. okt. 1914 at nedsætte lejetaksterne for forsamlingshuset: 3 kr. uden, 5 kr. med dans, 8 kr. for bryllupper - mod tidligere 5, 8 og 10 kr., takster fra 1909. Rengøring 15 kr. årligt overdrages i 1914 til Offer Pedersen mod tidligere 20 kr. til P. M. Frederiksen. Rengøringen blev på generalforsamlingen 06. okt. 1913 overdraget Karoline Krag for 25 kr. årligt.Lejenedsættelserne fik dog kun kort løbetid. På generalforsamlingen 03.12.1919 besluttedes en udlejeforhøjelse: 5 kr. uden, 8 kr. med dans, 12 kr. for bryllup. Ved generalforsamling i september 1938 blev taksterne fastsat til 5 kr. for kaffegilde, 8 kr. for spisegilde, 5 kr. ekstra for dans, 15 kr. for bryllup + lys. I 1952 er priserne steget betragteligt: Leje af hele huset m. dans 40 kr. u. dans 30 kr. og tilsvarende mindre beløb for leje af Lille Sal, Store Sal, Køkken og Kaffestue. I 1974 forhøjedes priserne efter reparationer på forsamlingshuset til 100 + 50 kr. til rengøring v. møder og kaffegilder, 150 kr. + rengøring v. spisegilder, fester med dans 175 kr. + rengøring, Lille Sal 75 kr. + rengøring 25 kr. I 1980 sattes leje af den store sal til 300 kr., den lille sal 150 kr. I 1988 er priserne for udlejning 500 kr. for hele huset, 300 kr. for køkken og kaffestue. Rengøring sørger lejerne selv for. I 1994 er udlejningsprisen 500 kr., 300 kr. for kaffestue alene.

Forsamlingshusets 2 huse. 23 okt. 1911 blev det bestyrelsen pålagt at få bygget en "Stumtjener ... på en passende Plads i Nærhed af Forsamlingshuset". Denne "Stumtjener" er formentlig det, der i senere referater betegnes som et af to huse, som også indgik i rengøringen. Det må formodes, at det nok har været et das, datidens toilet uden rindende vand. Når man omtaler et das som en stumtjener, kunne man forestille sig, at det især har været beregnet for damernes brug i de mørke og kolde vinteraftener. Og den slags har man så velsagtens af almindelig belevenhed over for damerne omtalt som noget mindre intimt, men letforståeligt andet. Det er bekræftet af Gert Knudsen fra Hejlskov, der er født i slutningen af 1930'erne, at der i hans levetid har været et nu forsvundet, udendørs das på ca. 2*2 m til både mænd og kvinder. Senere  27. dec. 1915 besluttedes det at indlægge vand fra Hejlskov Vandværk. Det er overordentlig tidligt at kunne indlægge vand, men kunne iflg. byarkivar Niels Mortensen skyldes en lokal, meget aktiv brøndborer. Altså lidt samme spredningseffekt som forsamlingshusene - "so ein Ding ...".

Istandsættelser og økonomi. På generalforsamling nov. 1917 besluttedes det at få ”Huset gjort i stand udvendig”, okt. 1918 køb af en ”brugt Kakkelovn” til ”den lille Stue”. På generalforsamling 08. okt. 1923 vedtoges det ”at lade Huset kalke”. Denne kalk må senere være fjernet igen, da forsamlingshuset i dag står med røde sten,(se foto), eller det har været - nok mest sandsynlige - en indvendig kalkning. Iflg. Gert Knudsen er der i hans levetid, i slutningen 1930'erne, hvor der mangler referater af forhandlingsbogen, sket en fordobling af forsamlingshuset. Det tidligere nævnte das blev først hønsehus, senere nedrevet, velsagtens i forbindelse med etablering af et bedre, indendørs toilet. Fordoblingen af forsamlingshuset i forhold til 1908-bygningen kan man konstatere ved at se på murværket og taget. Det er nok ret sikkert at antage, at tilbygningen er sket i den periode, hvor der ikke har været refereret fra de årlige generalforsamlinger, d.v.s. 1927-37.

I 1974 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 07. maj med afstemning om istandsættelse eller salg af forsamlingshuset og 25. september igen en yderligere ekstraordinær generalforsamling. Der var 10 imod, 5 for salg, 1 blank. Reparationerne beløb sig til 15.644,83 kr., heraf betalte kommunen 8.000 kr., resten betaltes af "aktionærerne". Der var "6 aktionærudmeldinger" i 1974, velsagtens som følge af denne udgift. I referatet fra den ekstraordinære generalforsamling 07. maj hedder det: "Forsamlingshuset er nu gældfrit og enhver er fritstillet, om han vil deltage i de kommende Bekostninger og eventuelt ophæve sit Medlemsskab." Efter de 6 udmeldelser var der 12 aktionærer tilbage. I 1984 blev det igen vedtaget at bevare og reparere forsamlingshuset. Igen i 1986 blev der vedtaget forbedringer, finansieret ved 400 kr. pr. medlem.

I 1977 installeredes nye gasblus, som betaltes af kommunen. Desuden bevilgede kommunen at betale 50 % af alle vedligeholdelsesudgifter op til 10.000 kr. I 1984 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i anledning af brug og vedligeholdelse af forsamlingshuset: tagrender, dræn, vinduer, gulvet i salen. De store udgifter vedtoges afholdt med "interessentbetalinger" på 500 kr. i 1984 og 500 kr. i 1985. Tilbud på gulvet fra tømrermester Henning Pedersen, Hald. En enkelt "interessent" meldte sig ud, velsagtens på gr. af udgifterne.

I 1990 meddeltes det, at der er installeret kraft for 8322,10 kr. og købt 2 ovne for 7302,25. Finansieret ved tilskud fra Skive Kommune med 8136,50 kr. samt et driftstilskud på 2300 kr. og medlemsbetaling 6300,00 kr.

I 1994 istandsattes toiletter for 20.000 kr., tilskud fra kommunen 10.000 kr. Der søgtes også tilskud i 1995, vist nok bevilget?

Forskellige generalforsamlinger og traditionen med høstfest. Der er ikke noteret referat for generalforsamling i 1925, til gengæld blev det i 1926 besluttet at afholde høstfest, der har været et fast indslag lige siden - i det mindste indtil afslutningen på forhandlingsbogen i 1996. Fra 1926 er der ikke generalforsamlingsreferater igen før 1938, hvor det besluttedes at låne 1000 kr. til istandsættelse af forsamlingshuset. Desuden besluttedes det her at afholde høstfest til fejring af forsamlingshusets 30 års dag. Ved generalforsamling i 1941 udtrådte Knudsen Laigaard og Knud Knudsen, i stedet indtrådte Henry Madsen og Jens Jensen. Knudsen Laigaard optræder dog som bestyrelsesmedlem igen i 1942. I 1942 besluttedes det at reparere salens gulv, "der er opslidt flere steder". Det blev dette år også vedtaget at afholde høstfest "i lighed med tidligere Aar (men) grundet paa de ekstraordinære Forhold skal Sukker og Brød medbringes." Besættelsestidens rationeringer har her sat sit tydelige aftryk.

Iflg. Gert Knudsen blev Hejlskov Forsamlingshus også ind imellem brugt til missionsmøder. Om det også har været tilfældet, da der var missionshus i Hald, vides ikke.

Sidste generalforsamlingsreferat i Forhandlingsbogen er fra 26. marts 1996.

Sammenfattende om Hejlskov Forsamlingshus

Det er lidt bemærkelsesværdigt, at der i et mindre sogn som Ørslevkloster var og er 4 forsamlingshuse i sognets 4 byer, Hald, Hejlskov, Bøstrup og Lund, hvor husene fra 1902, 1908 og 1909 stadig eksisterer fysisk. I Hejlskov og muligvis Lund har der allerede fra 1880'erne været nu ikke mere eksisterende tilløb, lokalt nok inspireret af Ørums ottekantede forsamlingshus, men ellers vel et udslag af de folkelige bevægelser, som provisorietidens godsejer- og højrenationale dominans nok har fremmet betydeligt. Denne vinkel kræver dog en særskilt undersøgelse af provisorietidens betydning for livet i sognet.

Man kan i Hejlskov materialet se, at der har været en ganske stabil og fast personkreds omkring forsamlingshuset. I bestyrelserne har det været en helt fast procedure, at man har taget en tørn på skift med faste personudskiftninger hvert år, hvor der har været 1, højst 2 gengangere. Altså en rullende udskiftning, hvor både erfaringen og fornyelsen har været sikret. Med forbehold for fornyelsen - det er helt konstaterbart, at fornyelsen har været inden for en relativ begrænset personkreds. Det har også været interessant at bemærke, at ægtefæller til bestyrelsesmedlemmer først begynder at optræde helt fast fra 1990'erne. I 1990 optræder Grethe Skjerk - sognepræstens også yderst erhvervsaktive ægtefælle - som underskriver, ganske vist ved indkaldelse til hovedrengøring, men alligevel. Før den tid ser man enkelte gange ægtefællerne Grethe Skjerk og Bodil Henneberg nævnt. Iflg. mundtligt udsagn fra det tidligere bestyrelsesmedlem Børge Henneberg var det ægtefællen Bodil, der havde styr på dagsorden, regnskab m.v. Fra 1992 bliver det helt fast procedure, at begge ægtefæller nævnes ved valg til bestyrelsen.

Ved oprettelsen blev Hejlskov Forsamlingshus betegnet som et andelsselskab. Senere har betegnelsen været et interessentskab, en enkelt gang (helt givet fejlagtigt) et aktieselskab. Økonomisk hæftede man ved stiftelsen i 1908 som selvskyldnerkautionister in solidum, d.v.s. typisk som i et andelsselskab (uden begrænset ansvar). Det økonomiske har fyldt meget i referaterne og har også ind imellem medført konflikter med udmeldelser fra personkredsen omkring forsamlingshuset.

Det vil være rimeligt ud fra den kortfattede "Forhandlingsbog" at konkludere, at forsamlingshuset har været ramme omkring væsentlige dele af lokalsamfundets sociale liv, først og fremmest i form af høst- og julefester. Skal man have mere viden om dette aspekt, skal man kunne spørge forsamlingshusets brugere. Og det kan man af gode grunde ikke mere for den første tids personkreds. Men det er stadig muligt at få beskrivelser fra personer, som har deltaget i lokalsamfundets og forsamlingshusets rolle heri gennem et langt liv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kendte bestyrelsesmedlemmer i Hejlskov Forsamlingshus. Der foreligger ikke generalforsamlingsreferater 1927-38 og enkelte andre år. Derfor kendes disse års bestyrelsesmedlemmer ikke. Det skal dog bemærkes, at der alle årene optræder en del gengangere, hvilket i nogen grad råder bod på de manglende års oplysninger. Som perspektiv til den helt lokale historie i Hejlskov er der i kolonnen t.h. indsat link og oplysninger fra det Danmark og den verden, som var en del af lokalsamfundets dagligdag. De største huller i referaterne finder man i de absolutte historiske brændpunkter - 1930'ernes økonomiske krise og under 2. verdenskrig.

1908

Knudsen Lajgaard, Niels Ramsdal og Søren Eriksen

Alberti skandalen 08. sept.

1909

Niels Peter Kristiansen, Peter Frederiksen, Søren Eriksen

 

1910

Peter Frederiksen, Niels Peter Kristiansen, Kresten Jensen

 

1911

Niels H. Smed, H. P. Kristensen, Kresten Jensen

 

1912

Peder Jensen, Niels Smed, Hans Peter Kristensen

 

1913

Hans Peter Kristensen, Niels Kristensen, Peter Jensen

Regeringen Zahle 1913-20

1914

Peder Petersen (Kragh), Niels Kristensen, Hans Peter Kristensen

1. verdenskrig 1914-18

1915

Johannes Laigaard, Anders Pedersen, Peder Petersen (Kragh)

 

1916

Johannes Laigaard, Anders Pedersen, Erastens (?) Sørensen

 

1917

Peter Goul, Anton Laigaard, Erastens (?) Sørensen

Salg af Vestindiske Øer

1918

Peter Goul Knudsen, Anton Laigaard, Erastens (?) Sørensen

 

1919

Niels Jensen Laijgaard, Anton Laigaard, Peter Goul Kristensen

Versailles-freden, -traktaten

1920

Anton Laigaard, Niels J. Laijgaard, Peter Goul Kr.

Påskekrisen

1921

N. J. Laijgaard, Holger Kristiansen, Jens Kristian Pedersen

 

1922

Valdemar Kristensen, Jens Kr. Pedersen, Holger Kristiansen

Landmandsbankens krak

1923

Alfred Kristensen, Knud Knudsen, Hans Pedersen

 

1924

Alfred Kristensen, Anton Jensen, Magnus Frederiksen

1. regering Stauning - 1926

1925

Intet referat

 

1926

Niels Ramsdahl, Martin Kristensen, Niels Laigaard

Th. Madsen-Mygdal

1927

Intet referat

 

1928

Intet referat

 

1929

Intet referat

Verdenskrisen, 2. Stauning

1930

Intet referat

Forsamlingshusenes stand

1931

Intet referat

ogejerforhold

1932

Intet referat

Valutacentralen

1933

Intet referat

KanslergadeforligetHitler

1934

Intet referat

 

1935

Intet referat

 

1936

Intet referat

 

1937

Martin Kristensen, Anton Jensen, Trier Vroue

 

1938

Martin Kristensen, Anton Jensen, Niels Kristensen

 

1939

Knudsen Laigaard, Knud Knudsen, Valdemar Kristensen

2. verdenskrig starter

1940

Intet referat

Besættelsen af Danmark

1941

Knudsen Laigaard, Valdemar Kristensen

 

1942

Hans Pedersen, Knudsen Laigaard, Henry Madsen

 

1943

Intet referat

 

1944

Intet referat

 

1945

Intet referat

Befrielsen

1946

Niels Ramsdahl, Johannes Laigaard, Christian Laigaard

 

1947

Niels Ramsdahl, Magnus Frederiksen, Alfred Kristensen

 

1948

Magnus Frederiksen, Alfred kristensen, Aage Jensen

 

1949

Intet referat

NATO, kold krig

1950

Trier Vroue, Frode Kristensen, Anton Jensen

Koreakrigen

1951

Anton Jensen, Kristian Mortensen, Martin kristensen

 

1952

Henry Madsen, Kristian Mortensen, Martin Kristensen

 

1953

Evald Laigaard, Henry Madsen, Valdemar Kristenen

 

1954

Evald Laigaard, Nicolai Ramsdahl, Valdemar Kristensen

 

1955

Nicolai Ramsdahl, Hans Pedersen, Karl Elnegaard

 

1956

Karl Elnegaard, Hans Pedersen, Siegfred Kristensen

 

1957

Peder Laigaard, Siegfred Kristensen, Magnus Knudsen

 

1958

Børge Lynderup, B. Jensen, Siegfred Kristensen

 

1959

Johannes Laigaard, Henry Madsen, Aage Jensen (?)

Fra landbrug til industri

1960

Frode Lynderup, Henry Madsen, Johannes Laigaard

 

1961

Børge Henneberg, Trier Vroue, Frode Lynderup

 

1962

Evald Laigaard, Børge Henneberg Trier Vroue

Cubakrisen

1963

Karl Elnegaard, Sigfred Kristensen, Evald Laigaard

Mordet på J. F. Kennedy+Z

1964

Kristian Kvist, Sigfred Kristensen, Evald Laigaard

Vietnam-krigen i medierne

1965

Nicolai Ramsdahl, Kristian Laigaard, Kristian Kvist

 

1966

Peder Laigaard, Nicolai Ramsdahl, Kristian Laigaard

 

1967

P. Juel Jensen, Henry Madsen, Peder Laigaard

 

1968

Børge Lynderup, P. Juel Jensen, Henry Madsen

 

1969

Magnus Knudsen, Kristian Laigaard, Børge Lynderup

 

1970

Trier Vroue, Magnus Knudsen, Kristian Laigaard

 

1971

Frode Lynderup, Evald Laigaard, Trier Vroue

 

1972

Karl Elnegaard, Frode Lynderup, Evald Laigaard

 

1973

Kristian Laigaard, Børge Henneberg, Karl Elnegaard

Den første oliekrise, EF 

1974

Børge Henneberg, Kristian Kvist, Frede Kudahl

Bilfrie søndage slutter 10.02.

1975

Niels Kjeldbjerg, Frede Kudahl, Kristian Kvist

 

1976

Niels Kjeldbjerg, Peter Juel Jensen, Harald Christensen

 

1977

Nikolaj Ramsdahl, Børge Lynderup, Harald Christensen

 

1978

Magnus Knudsen, Niels Kjeldbjerg, Børge Lynderup

 

1979

Anders Kjeldbjerg, Karl Elnegaard, Magnus Knudsen

 

1980

Frode Lynderup, Karl Elnegaard, Anders Kjeldbjerg

 

1981

Børge Henneberg, John Simonsen, Frode Lynderup

 

1982

Børge Henneberg, John Simonsen, Torben Skjerk

Schlüter regeringerne

1983

Torben Skjerk, Frede Kudahl, Kaj Pedersen

 

1984

Poul Kristensen, Gert Kristensen, Kaj Pedersen

 

1985

Donald Weir, Erik Andersen, Gert Kristensen

 

1986

Donald Weir, Erik Andersen, Harald Christensen

 

1987

Magnus Knudsen, Niels Juel Jensen, Harald Christensen

 

1988

Karl Elnegaard, Magnus Knudsen, Niels Juel Jensen

 

1989

Niels Juel Jensen, Børge Henneberg, John Simonsen

Murens fald

1990

Jens Kjær, Børge Henneberg, John Simonsen

 

1991

Børge Henneberg, John Simonsen, Jens Kjær

 

1992

Torben Skjerk, Ejvind og Hanne Ramsdal

Nej til Maastricht

1993

Flemming - Solveig Elnegaard, Hanne- Gert Kristensen, Jesper Skipper

Regeringen Poul Nyruo R.

1994

Hanne - Gert Kristensen, Jesper Skipper

 

1995

Birgit - Jens Ramsdal, Esther Fihl - John Simonsen, Jesper Skipper

 

1996

Kirsten - Erik Andersen, Birtha- Gert Knudsen, Esther - John Simonsen

 

1997

Birtha - Gert Knudsen, Aase Odgård - Kaj - Aase Odgaard, Rita - Niels

 

1998

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

1999

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2000

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2001

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

WTC, regeringen A. Fogh

2002

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Kampen mod terror 

2003

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Danmark og Irak-krigen 

2004

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2005

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2006

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2007

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2008

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2009

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2010

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2011

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

Regeringen H. Thorning 

2012

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2013

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

2014

Se hjemmeside for Hejlskov Forsamlingshus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hald Forsamlingshus 

Der eksisterer en Forhandlingsbog for Hald Forsamlingshus for perioden 20. marts 1918 indtil 04. september 1969. Forsamlingshusets første periode fra opførelsen i 1902 har vi således ingen oplysninger om, hverken m.h.t. initiativtagere, finansiering eller under hvilken ejerskabsform, forsamlingshuset er blevet til. Der er desuden en Kassebog for Hald Forsamlingshus, sept. 1952 - sept. 1965, lånedokumenter, tinglysningsattester og oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Ejerformen. Vi kan i Forhandlingsbogens referat af den årlige generalforsamling i marts 1920 se, at betegnelsen er A/S Hald Forsamlingshus. Men ligeså vel som ejerformen for Hejlskov Forsamlingshus kan denne betegnelse bero på en misforståelse. Dog fremgår det, at interessenterne erhverver aktier, når forsamlingshuset skal finansiere betalingskrævende aktiviteter.

Finansieringen af det i 1902 opførte forsamlingshus har vi ingen tilgængelige kilder til. Men som selvskyldnerkautionister har vi 19. januar 1934 for et lån på kr. 2500. optaget i Skive Sparekasse underskrift fra flg. 5 bestyrelsesmedlemmer: 2 gårdejere Hans Vestergaard og Martin Hansen, 1 vognmand Evald Eriksen, 1 smed Hans Tranberg og 1 skomager Stewart Forsberg, alle Hald. Som vitterlighedsvidner underskriver Jens Kr. og Peter Vestergaard. Dette lån er tilbagebetalt 22. dec. 1949. Det fremgår af Forhandlingsbogen, at mejeribestyrer Danielsen hidtil har stået for et lån til forsamlingshuset,  afdragsfrit til 5 % rente. Lånet i Skive Sparekasse er med afdrag og 4½ % i rente.

I juni 1952 optages der et lån på 18.000 kr., igen i Skive Sparekasse. Bestyrelsen underskriver for pant i forsamlingshuset, matr. 17 d m. fl. (man kan af tinglysninger i 1930 se, at m. fl. har været matr. 17 ay, som senere, 14. nov. 1991, er sammenlagt med matr. 17 d). De underskrevne bestyrelsesmedlemmer er Dalgaard Ramsdahl, Kristian Kirkegaard, Kristian Nielsen, Arne Petersen, Frederik Pedersen. Som selvskyldnerkautionister underskriver Dalgaard Ramsdahl, Arne Pedersen, Kristian Nielsen, Frederik Pedersen, Kristian Kirkegaard, Jens Hovgaard, Th. Jeppesen, Magnus Nielsen, Mads Chr. Pedersen, Mathias Thomsen, G. Baunsgaard. Alle Hald, heraf 2 gårdejere, 1 maler, 1 smed, 1 uddeler, 1 brøndborer, 1 muremester, 1 barber, 1 tømrermester, 2 ulæselige m.h.t. stilling. 

I 1928-29 drøftedes det at restaurere forsamlingshuset eller bygge et nyt. Man kom så langt, at der var sat navn på arkitekten, Gaardboe fra Skals.

Planerne blev formentlig droppet under indtryk af den økonomiske verdenskrises start i 1929.

På en ekstraordinær generalforsamling 20. marts 1935 besluttedes det, at der skulle ske ”Tilbygning af en Sal … og Restaurering af det gamle.” Dette besluttedes gennemført ”saafremt der kan tegnes en Aktiekapital paa mindst 2000 Kr.” 

På generalforsamlingen 03. april 1935 kunne det meddeles, at aktietegningen var på 2485 Kr., og at der skulle være licitation ”mellem 4 Haandværksmestre.” På bestyrelsesmødet 08. april 1935 valgte man murerarbejde, udført af Mads Chr. Pedersen fra bestyrelsen for kr. 2975, snedker-, tømrerarbejde, udført af Magnus Nielsen for kr. 5080. Det er ikke usandsynligt, at restaurering og tilbygning er sket samtidig med en lignende aktion o. Hejlskov Forsamlingshus

13. september 1940 nyvalgtes til bestyrelsen brødrene Marinus og Magnus Pedersen, "Hald Kro". Hald Kro er jo for længst ophørt med at fungere som kro på dette tidspunkt. Vi kan heraf slutte, at navnet har hængt ved langt tid efter funktionens ophør.

På et bestyrelsesmøde 05. sept. 1939 udsatte man høstfesten ”paa grund af de urolige Tider.” 2. verdenskrig var da startet med Tysklands invasion af Polen 01. september og UK’s krigserklæring 03. sept. 1939.

 

Udleje af forsamlingshuset.

På generalforsamling 08. april 1919 med efterfølgende bestyrelsesmøde besluttedes forhøjelse af forsamlingshuslejen ”naar den benyttes til Dans til 15 Kr. samt forhøje Lejen for Gymnastik for Skolebørnene med 50 % og ligeledes blev Lejen af Afholdsforeningen forhøjet til 40 Kr. For Kommunens vedkommende er det 75 kr. Aarlig.”

23. sept. 1924 best.møde. Fælleslæsning skal betale 20 kr. for lys, kirken kan benytte huset gratis til basar.

12. okt. 1935 bestemmes det m.h.t. udleje, at forbrug under udleje skal betales, for bryllup og sølvbryllup betales kr. 35, i 2 dage kr. 50, for baller kr. 35, Store Sal kr. 20, Lille Sal kr. 8, Lille Sal + køkken kr. 12, ikke-aktionærer + 25 %.

Generalforsamling 17. sept. 1938 besluttes det at opsætte ribber i salen til gymnastik, sognerådet søges om tilskud. Nedsætte lejen for kristelig Lytterforening Store Sal + køkken til kr. 15 + forbrug.

Der synes at være en svag favorisering af kirkelig, kristelig og oplysende aktivitet. Derimod tages der ved, når kommunen skal betale.

 

 

Bøstrup Forsamlingshus

Der findes en Forhandlingsprotokol for Bøstrup Forsamlingshus, hvor første møde er 20. decmber 1909. Protokollen slutter med generalforsamling 18.02.1972.
De originale vedtægter er dateret 14. februar 1910, hvor de er vedtaget på generalfirsamlingen. Vedtægterne er i otte paragraffer: § 1 Formål er forsamling og oplysning, § 2 fordeling af indtægter og udgifter i forhold til den foretagne aktietegning, § 3 bestyrelse af interessenter, 3 medl. 3 år ad gangen, 1 udskiftes hvert år, de 2 første år ved lodtrækning, en revisor, der vælges for 2 år, § 4 bestyrelsens sammensætning, en formand, en kasserer, en suppleant, som skal sørge for, at der afholdes oplysende foredrag, § 5 ordinær generalforsamling hvert år i januar, hvor bestyrelsen vælges, der aflægges revideret regnskab og evt. forslag til husets drift, § 6 alle interessenter er pligtige til at modtage valg til bestyrelsen efter 3 års bestyrelsesfri, genvalg kan forekomme, § 7 husets midler skal "anbringes i en solid bank eller sparekasse", § 8 regnskabsåret er kalenderåret, terminer er 11. juni og 11. dec., hvor samtlige indbetalinger skal have fundet sted, ekstra generalforsamling kan afholdes, hvis 1/3 af interessenterne kræver det med angivelse af dagsorden, § 9 generalforsamlingen er øverste myndighed, regnskabet skal 8 dage før ligge til eftersyn hos kassereren. Underskrevet af Jens Sørensen, Jakob Ole Nielsen, Johan Holm, Kristen Nielsen, Jens Kølsen.
Interessenterne, anført i 1910.
Der var 104 aktier af 25 kr. De var (ulige) fordelt på 27 interessenter: 1 med 10, 1 med 8, 1 med 7, 2 med 6, 4 med 5, 6 med 4, 2 med 3, 7 med 2, 3 med 1. Der er desuden anført 4 interessenter uden aktieandele. Interessenterne efter aktieande, flest først: Peder Lånum, Johan Chr. Frederiksen, Jens Kølsen, jakob Ole Nielsen, Jens Martin Jensen, Frederik Frederiksen, Særen Kristian Jensen, Kristen Nielsen, Niels Nielsen, Thomas Thomsen, Johan Holm, Jens Sørensen Resen, Søren Kristiansen, Hans Kjær, Hans Jensen, Jens Kr. Offersen, Peder S. Klemmensen, Johan Kjølhede, Jens Kristian Nielsen Vrou, Johan Vrou, Niels Peter Å. Kragh, Søren Jensen Skov, Jens Skov, Jakob Thomsen, Kristen Visti Kristensen, Kristen Lajgård, Mathias Jensen, Peter Å. Jensen, Sigurd Kjærgård, Gunder Johansen, Viggo Jensen.
 
På et møde 20. dec. 1909 blev det i udvalget drøftet, at "en del Interessenter havde nægtet at underskrive en Oblkigation". Der skulle have været tegnet 3200 kr. Som det fremgår blev der kun tegnet 104 aktier af 25 kr., d.v.s. 2100 kr. På et møde 17. jan. 1910 fremgår det, at man har fået tilbud om lån til 5% fra Jens Skov Højslev "indtil juni Termin". Herefter ville man søge "et Laan paa veksel i Viborg ny Bank."
 
 
 
 
   
Print siden Kontakt Nordfjends Find os på Facebook
Projektet støttes af fiskeriudvilkingen

Projektet er støttet af ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt EU

Lidt om Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er et online-projekt til at informere omkring Nordfjends-egnen og især de forskellige smukke stisystemer, der løber igennem det meste af Nordfjends og skaber nogle smukke vandre- og oplevelsesmuligheder.

På nordfjends.dk afgrænser vi Nordfjends til at være den del af Skive Kommune, som ligger nord for Skive-Viborg-landevejen (se også kortet).

Hjemmesiden Nordfjends.dk består af diverse websider, der opretholdes af en webmaster og et udvalg, nedsat af de foreninger, som driver siden.

Læs mere her om bl.a. brug af eksterne web-steder

 

 

 

Kontakt Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er drevet af frivillige hænder og har derfor ikke en direkte adresse. Du kan kontakte Nordfjends.dk på følgende måder:

Tlf: 6137 3497
Mail: mail@nordfjends.dk

Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her