Nordfjends især i 15-1700-tallet

Med reformationen i 1536 - og hermed middelalderens afslutning i Danmark - bliver der flere kilder og således en mere detaljeret historie at udfolde, også om Nordfjends. Den almindelig danmarkshistorie kan man opdele i tiden fra reformationen til enevældens indførelse i 1660, den ældre enevælde frem til landboreformernes start, først og fremmest ophævelsen af stavnsbåndet i 1788, tiden indtil junigrundloven i 1849 og tiden herefter. Dog lægges der et skel ved 1930, da det er slutåret for det benyttede folketællingsmateriale.

Fra reformation til enevælde, 1536-1660

Tiden omkring landboreformerne.

Fra o. 1750 begyndte landbrugspriserne at stige efter en periode med tilbagegang og stagnation o. 1730'erne. Landboreformerne, først og fremmest med udskiftningen af jorden fra landsbyfællesskabet, kan i vid udstrækning ses som et resultat af et fælles ønske hos godsejere og gårdmænd om med de gode tider at forøge landbrugsproduktionen.

Skitse over et landsbyfællesskab før og efter udskiftningen - trevangsbrug, opdelt i vange og åse, med overdrev

Man ser her, hvorledes gårde, placeret samlet i landsbyen med nøje inddelte jordtilliggender i trevangsbruget (man skulle dele dårlig og god jord inden for denne opdeling) med udskiftningen blev udflyttet og markerne samlet omkring den enkelte gård. Det kneb med at få hoveriet, som var godsejernes pris for fæstebøndernes stagnerende landgilde, ophævet med en kompensation, som både bønderne og godsejerne fandt rimelig. Struense skar igennem med en for bønderne gunstig ordning i 1771, men den blev ophævet igen i 1772 med Struenses fald fra magten og hans henrettelse. Herefter blev reglen, at der skulle ske individuelle aftaler mellem bønder og godsejere. Reformperioden omfattede også nyt inden for undervisning og fattigvæsen. 1803-forordningen sørgede for de fattige. 1814-forordningen bestemte på ny almindelig undervisningspligt, noget der allerede havde været bestemt siden 1730'erne men kun fungeret middelmådigt. Der var i kølvandet på reformerne almindelig økonomisk fremgang, midlertidigt afbrudt af statsbankerotten i 1813, men tilbage igen fra 1830erne. De gode tider fra især 1830'erne afspejler sig også tydeligt i Nordfjends. Man mærkede i praksis stort set ikke de udenrigspolitiske katastrofer med tabet af Norge i 1814, salget af kolonierne i Indien og Guldkysten i 1845 og 1850, eller tabet af Sønderjylland op til Kongeåen i 1864. Det var en tid langt fra vore dages globalisering, hvor en bilbombe et sted i Mellemøsten kan få katastrofale konsekvenser for et erhvervsliv dybt afhængig af energipriser et helt andet sted i verden.

Enevældens godsejersamfund indtil 1784

Landbosamfundet 1784-1848

Lad os for Ørslevkloster sogn begynde med det, vi med sikkerhed ved, startende med folketællingerne fra 1787. Vi kan så trække beskrivelsen tilbage til afslutningen på middelalderen og starten på nyere tid med reformationen i 1536. Så detaljeret som det ind imellem ganske sparsomme kildemateriale tillader det. Tidens tand har både bidt med ild, vand og almindelig forgængelighed i kildematerialet.

Folketællinger kan have ganske detaljerede oplysninger helt ned på matrikelniveau (til gengæld så også hyppigt manglende sammentællinger og næsten ulæselige sider). Man kan her få oplysninger, som ellers kan være svære at finde. Vi vil gå så detaljeret til værks, som folketællingerne tillader det: optællinger fra 1) hovedgården til Ørslevkloster, 2) i nogle år fra udlæggeren Lerkenborg, fra landsbyerne 3) Hald, 4) Hejlskov, 5) Bøstrup, 6) Lund. Fra slutningen af 1800-tallet vil det oven i købet være muligt at finde folketal på specifikke matrikler i f. eks. Hald Søndermark o.a. lokaliteter. Med varierende konsekvens får man alder, erhverv, ægtestand, religiøs tilhørsforhold, stilling i husstanden m.v. Disse mere specifikke oplysninger er kun i begrænset omfang udnyttet.

Udviklingsmæssigt bemærker vi, at der også i Ørslevkloster sogn er et stagnerende folketal o. napoleonskrigene ved århundredskiftet 17-1800. Landboreformernes udskiftning og den økonomiske fremgang ses også tydeligt i et stigende folketal herefter, hvor den første folketælling efter krisen, 1834 virkelig betegner et spring fremad. Det må nok formodes at skyldes en kombination af, at udskiftningen kombineret med gode landbrugspriser trak flere folk til. Der var mere at leve af.

Omkring Ørslevkloster hovedgård og udlæggeren Lerkenborg kan det bemærkes, at hovedgården har et stærkt stigende folketal fra 1830'erne, som holder sig på niveauet fra 1840 frem til slutningen af 1800-tallet, hvor herregårdsslagtningnen sætter sine tydelige spor. Det fremgår også af listerne, at der fra 1830'erne kan registreres, at hovedgården nu har inkluderet et skovhus, et skovfogedhus og senere mindst en (måske to) smedje(r). Det er uvist, hvorfor optællingen af Lærkenborg særskilt ophører i 1850. Men det er en fin detalje at kunne konstatere for optællingsåret 1834, at der på Lærkenborg er registreret Elisabeth Richter 67, datteren Anne Elisabeth Richter 47, dennes mand Christen Josephsen Møller, 36 og Nicoline Brandt 56 år gammel. Sammen med tilhørende tyende - enkefruen fra Ørslev Kloster, datteren, svigersønnen og den afdøde husbonds elskerinde i samme, på alle måder så nok også rummelige gård. Det er kendt, at Lærkenborg er opført af ejeren af Ørslev Kloster, Jacob Lerche, borgmester i Nyborg og kancelliråd, og at han flyttede til gården i 1768 som pensionist og for at overlade driften af Ørslev Kloster til datteren og svigersønnen Hans Henrik Jørgensen. Lærkenborg fungerede indtil 1810 som en art aftægtsbolig for ejerne af Ørslev Kloster, og igen fra 1828, hvor Elisabeth Richter købte gården efter mandens, M. P. Richters død i 1827. M. P. Richter havde i sin ungdom bortført Elisabeth for at blive gift med hende - Elisabeths forældre var ikke umiddelbart begejstrede for partiet. De fik en større mængde børn, vist nok en 12-13 stykker. Midt i det hele blev Richter forelsket i Nicoline Brandt, som han hjemførte til Ørslev Kloster og fik 2 børn med. Om det var Richters gode næse for tolerante kvinder, der fik det hele til at gå så godt, at de to kvinder til henholdsvis den ene og den anden hånd kunne komme så godt ud af det med hinanden, at de kunne bo sammen det meste af et liv, kan man ikke vide. men lidt bemærkelsesværdigt er det da. Kom så ikke og sig, at man ikke kan lære noget af historien!

Man kan i hele folketællingsperioden følge de forskellige ejere af Ørslev Kloster med alder, ægtefælle og antal børn. Udviklingen af Ørslev Kloster fra kloster og hovedgård til forfald, redning og stiftelse kan der læses mere detaljeret om i Ørslev Klosters jordtilliggender. Det fremgår af folketællingsmaterialet, at hovedgårdens folkehold voksede som folketallet i resten af sognet. Men fra 1890 frem til folketællingen i 1916 går det overordentlig stærkt tilbage. Under familien Herskind og svigersønnen Fritz Grotrian ser det ud til at gå helt galt, især under Fritz Grotrian. Under A. Herskind var der 23 personer i hovedgårdens hushold incl. tyendet, 8 forpagterhuse, huse i Hald, der folketællingsmæssigt registredes som hørende til hovedgården. Under Grotrian var der stadig 24 i hovedgårdens husholdning, formentlig et udslag af Grotrians manglende erkendelse af den økonomiske situation. Men den sidste registrerede beboer, P. O. J. Malling har ikke et folkehold på hovedgården. Nedgangsperioden, herregårdsslagtningen har nået sin naturlige konsekvens. Fritz Grotrian startede som forvalter for A. Herskind og blev siden svigersøn. Det var især under Grotrian, forfaldet satte ind, hvor der blev solgt fra for at klare dagen og vejen. Salget til Malling i 1913 var de sørgelige rester: 5-600 tdr. land agerjord, 50 tdr. land park og skov. Og Ørslevkloster Sø, 72 tdr. land.

Da Malling afhændede godset i 1918, blev det for størstepartens vedkommende til et konsortium, som solgte fra, bl.a. Ravnkildegård. Den gamle hovedbygning, klostret, kom under Bygningsynet, og til al held for eftertiden flyttede Olga Sponneck i 1934 ind som ejer af klostrets hovedbygning og nogle tilhørende få td. land. I 1927 var der blevet udstykket til statshusmandsbrug, og der var nu kun lidt under 100 tdr. land tilbage til hovedgården, som Jens Chr. Petersen havde overtaget.

Det kan bemærkes, at folketællingen i 1870 blev afholdt på Hald Kro, og at det ikke i mindste måde fremgår af listerne, at de er blevet ført og optalt i en kro. Tværtimod er listerne dette år ualmindeligt ordentligt og ædrueligt ført.

Som andre detaljer fra folketællingsmaterialet kan anføres, at der er tal for Hald skole frem til folketællingen i 1901. Og for Hald mejeri fra 1901. Der er desuden registreret en købmand i 1916, hvor Hald brugsforening havde fortrængt Hald skole fra den tidligere skolebygning.

Nordfjends i 1700-tallet har vi også et relativt indgående billede af bl.a. i kraft af Nicolai Jonges Danmarksbeskrivelse fra 1777. Jonge erklærer selv at bygge på Christian d. 5.'s matrikel fra 1688, og i adskillige lokale beskrivelser går han med den for ham typiske forsigtighed også længere tilbage, hyppigt til reformationen i 1536, der jo fundamentalt ændrede rigets kirkelige forhold.

Det kan konstateres, at Jonge i 1777 ikke vidste, om Ørslev Kloster var et benediktinsk nonnekloster, eller om det har været et augustinerkloster som naboklostrene i Grinderslev og Viborg. Vi ved, at klostret i 1584 (som konsekvens af reformationen i 1536) afleverede dets papirer til domkirken i Viborg, hvor en voldsom brand i 1726 uheldigvis betød, at papirerne gik tabt, og hermed væsentlig viden om klosterets tidligste historie. Klosteret nævnes første gang i en skriftlig kilde i forbindelse med en godsoverdragelse i 1275.

Man kan ved at sammenholde forskellige tidsmæssige opgørelser over Ørslev Klosters jordtilliggender konstatere, at det har været et relativt ydmygt gods, præget af forfald og tilbagegang i tiden umiddelbart efter reformationen i 1536.
Man kan yderligere få bekræftet Ørslev Klosters ringe forfatning i 1500-tallet, omkring reformationen og overgangen fra kirke til krone. Her fra en undersøgelse af ejendomsforholdene i Salling 1524 (uddrag fra Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 6, 1941 - 1942, Ejendomsforholdene i Salling 1524. Af Henrik Larsen). Der sammenlignes her med Sallings eneste kloster, Grinderslev Kloster, der var for regelbundne Munke af Augustinerordenen. Det omtales første Gang 1176. Det var et ydmygt, nærmest fattigt kloster. I sammenligningen med dette og andre klostre anføres det, at Ørslev Kloster i modsætning til Stubber Kloster hverken i 1524 eller senere havde gods i Salling.

Man kan ud fra Henrik Larsens undersøgelse i øvrigt konkludere omkring ejendomsforholdene i Salling før reformationen (og nok også i Fjends Herred?), at kronen og bønderne ejede noget under 1/3, adelen og kirken noget over 1/3. Efter Reformationen, efter at både det meste selvejergods og størstedelen af det gejstlige gods var kommet under kronen, blev kronen derimod Sallings største Godsejer, også ejer af Ørslev Kloster, der som beskrevet ovenfor i 15-1600-tallet blev bragt i en grumt ringe forfatning i tiden efter kronens overtagelse.

Fiendsherred.

Det hedder hos Nic. Jonge: "Fiendsherred er af stor Strækning; thi det grændser mod Norden til Liimfiorden; mod Sønden til Ribe, og Aarhuusstifter; mod Østen til Liimfiorden og Nørlingherred; mod Vesten til Riberstift, hvorfra det skilles ved Skiveaae.

Dette Herred indbefatter atten Landsbyekirkesogne, hvilke ere: 1) Ørumsogn; 2) Gammelstrupsogn; 3) Borritzsogn; 4) Kaabberupsogn; 5) Feldingbergsogn; 6) Ørslevklosterssogn; 8) Mønstedsogn; 9) Smøllerupsogn; 10) Vrouesogn; 11)
Resensogn; 12) Høgslevsogn; 13) Dommerbyesogn; 14) Lundøesogn; 15) Thorupsogn; 16) Qvolssogn; 17) Vridstedsogn; 18) Flyesogn. Vi merke nu hvert Sogn især."

Her er så udvalgt afsnittene om sognene i Nordfjends:

"Ørslevklostersogn. Dertil hører: Heilskovbye, hvor Præstegaarden ligger; Ørslevkloster (Ørslev Kloster), en anseelig Herregaard, som i de katholske Tider har været et bekiendt Nonnekloster, men af hvad Orden vides ikke; det har havt sit eget Birk, og hørt til Biskopdømmet i Viborg; Ved Reformationen Aar 1536 blev det sekulariseret, og kom til Kronen, men Aar 1584 kom det ved Mageskifte i partikuliere Hænder; Paa Gaarden holdes Staldstude; Fra Værelserne paa Gaarden falder en meget deilig Udsigt til den store og smuk anlagte Hauge, til Skoven, Marken og Liimfiorden; Den fierde eller nordre Længde af Borgegaarden er Sognekirken med et temmelig høit Taarn; indvendig er Kirken meget smuk med et tilbygt Liigkapel; Gaarden har skiønt Fiskerie i Liimfiorden, ligeledes sin egen Birkeret og Birkedommer, Den frie Hovedgaardstaxt er 27 Tdr. 1 Skp. 2 Fkr. 1 Alb., Bøndergods 310 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr., Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skpr., Tiender 42 Tdr. 3 Skpr. 4/5 Fkr.* Bøstrupbye; Lundbye, som har sit Navn af en liden Skov eller Lund, som ligger ved Byen; Haldbye; ved denne Bye ligge mange Bakker og Høye. Laigaard, er to Gaarde, hvis rette Navn menes at være Ladegaard, og efter al Rimelighed har i fordum Tid været en Ladegaard under Ørslevkloster. Færgehuset, ved Virksunds Færgested, hvor man lader sig til Baads oversætte over Liimfiorden, som her er meget smal, fra Fiendsherred over til Smidstrup i UIbiergsogn i Rindsherred. Dette smalle Sund kaldes Virksund. Sognet har skiønt Fiskerie i Liimfiorden.

Høgslevsogn ligger ved Liimfiorden, hvori Bønderne have got Fiskerie af Aal, Sild, Aborrer og andre Sorter Fisk. Til Sognet hører: Høgslevbye; Starupgaard, en Herregaard, som holder Staldstude; dens frie Hovedgaardstaxt er 35 Tdr. 1 Skp. 1 Fkr. 1 Alb., Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skpr., Bøndergods 256 Tdr. 3 Skpr., Skovskyld 2 Skpr. 2 Alb., Tiender 77 Tdr. 3 Skpr. 4/5 Fkr. Gaarden har faaet Aar 1564 sit eget Birk, som kaldes Høgslevbirk eller Starupgaardsbirk. Starupbye; Starupmølle; Halskov, en Gaard, som i fordum Tid har været beboet af adelige Folk, men nu af Bønder; Halskovboel; Vinkelbye; Vinkelplet, een Gaard; Østerriisbye; Maigaard; Degnsgaard; Bodsgaard; Svenstrupbye; Seistrupbye; Bruddal, een Gaard.

Lundøesogn er det andet Annex til Høgslevkirke, og bestaaer kun af 30 Tdr. Hartkorn; thi dette Sogn er en Peninsel eller Halvøe, omringet af Liimfiorden, og man kan kiøre, ride og vade over Vandet dertil. Den har sit Navn af den liden Lund eller Kratstov, som er der paa Landet. Beboerne maae nære sig af Fiskerie af Vandet, thi Avlingen kan ei føde dem. Kirken har før været et Kapel, tilhørende Viborgdomkapitel. Sognet bestaaer af Lundøebye; Lundøegaard.

 

Ørumsogn, som har skiønt Fiskerie i Liimfiorden, bestaaer af Nørørumbye; Sønderørumbye; Ørumgaard; Strandet, en Herregaard, beliggende ved Liimfiordens Strand, hvoraf Gaarden har sit Navn; dens frie Hovedgaardstaxt er 19 Tdr. 3 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb., Bøndergods 228 Tdr. 4 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb., Mølleskyld 1 Td. 2 Fkr., Tiender 26 Tdr. 4 Skpr. 3 Fkr. Arisboel; Drontmølle. Gammelstrupsogn er det ene Annex til Ørumkirke. Dertil hører: Gammelstrupbye. Paa Gammelstrupheede findes en Skandse, hvor Dronning Margrethe skal efter Fortælning have havt sine Krigsfolk samlede. Beke, en eenlig Gaard; Fusagerbye; Lundgaard, en Herregaard med en smuk Skov; dens

frie Hovedgaardstaxt er 22 Tdr. 5 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb., Bøndergods 283 Tdr. 2 Skpr. 3 Fkr., Skovskyld 2 Skpr. 2 Alb., Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skpr., Tiender 76 Tdr. 1 Fkr. Drengsgaard. Udi dette Sogn forarbeides en Mængde sorte Gryder og andre Leerkar.

..."

Man bemærker i denne sognebeskrivelse ud over det om Ørslev kloster anførte især, at Hejlskov i 1777 havde sognets præstegård, at Hald havde mange bakker, d.v.s. grav- og baunehøje, og at Lundø ikke havde så god landbrugsjord, hvilket bevirkede, at man måtte ernære sig ved fiskeri.

Der er - især i N. Jonge - benyttet en række forkortelser for datidens mål- og vægtenheder. De gamle danske mål blev fastlagt i Danmarks første lov om mål og vægt i 1683. De havde gyldighed frem til 1907, hvor man indførte metersystemet. Her de vigtigste:

  1. Arealmål, 1Tdr. land=8 skæpper (Skpr)=32 fjerdingkar (Fkr)=96 album (Alb=14000 kvadratalen=5516 m2).
  2. Vægt- og rummål, 1 tønde korn=4œ kubikfod=139,1 = 8 skæpper, 1tønde øl=136 potter=131,4l, 1 tønde smør=126,976 kg=16 lispund.
  3. Mønt, 1 Rigsdaler (Rd. eller Rdl.)= 6 Mark (Mk.)=96 Skilling (Sk). Ved møntreformen i 1813 indføres Rigsbankdaler, fra 1854 benævnt Rigsdaler. 1Rbdl.=6 Mark=16 Skilling. 1 Rbdl.=6 gamle Rigsdaler. Ved Møntreformen i 1873 indførtes Kroner og Øre. 1 Kr.=œRd.
  4. Hartkornsmål. Hartkorn betyder oprindeligt "hårdt korn", d.v.s. rug eller byg. Hartkorn anvendes som et samlet udtryk for et jordstykkes areal og bonitet, og dermed for dets værdi. Udgangspunktet var arealet, opgjort i tønder land. Derefter vurderedes jordens bonitet. Her anvendtes en skala fra 2 til 20, således at der af den bedste jord gik 2 og af den ringeste 20 tønder land til 1 tønde hartkorn. Andre former for ejendom (skov, tiende, mølleafgift m.v.) vurderedes også i td. htk.

En skæppe, Thorvang Museum

En toldkop

Mtr. nr. 36-9: En toldkop var 1/18 skæppe - bemærk, de afbillede genstandes størrelsesforhold er ret misvisende. Det var det mål korn, mølleren fik for at male en skæppe korn. En toldkop var af kobber og bar Christian den 5.s stempel. Man foretog justeringer af toldkopperne som senere også af lodde-vægte.

Man kan til yderlige forståelse af de benyttede forkortelser for mål og vægt bruge Jonges indledende afsnit Om kongeriget Danmark, hvor de væsentligste forkortelser anføres. De vigtigste: Tdr. referer til Hartkorn, Skpr. må antages at være Skæpper, Fkr må være fjerdingkar, Alb må være album, afgiften til kirken var Tiender. Hertil kommer en yderligere række af skattemæssige begreber i forbindelse med 1600-tallets to matrikler, 1644- og 1688-matriklen. Se oven for.

Det hedder herom i Jonge: "Det ganske Kongeriges egentlige Størrelse er vanskeligt at bestemme og fastsætte, eftersom det ikke hænger sammen; men udgiør omtrent 850 geographiske Qvadratmile. Danmarks Agerlands contribuerende Hartkorn og Tiender ere følgende: nemlig
1) udi Siællands Stift er 97303 Tdr. Ager og Eng., Dernæst. Skov- og Mølleskyld 2185 Tdr. Og Tiender 16163 Tdr.
2) Udi Fyhn, Lolland og Falster er 89536 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1943 Tdr. Og Tiender 10536 Tdr.
3) Udi Jylland i Aalborg og Viborg Stift er 53479 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1079 Tdr. Og Tiender 13504 Tdr.
4) I Aarhuus og Riber-Stift er 86685 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1887 Tdr. Og Tiender 21240 Tdr.
Summa 327023 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 7094 Tdr. Og Tiender 61443 Tdr.
Det fri Hartkorn i Danmark er:
1) i Siællands Stift er Ager og Eng 13702 Tdr. Dernæst Skov- og Mølleskyld 2406 Tdr. Og Tiender 893 Tdr.
2) I Fyhn, Lolland og Falster er Ager og Eng 14372 Tdr. Dernæst Skov- og Mølleskyld 791 Tdr. Og Tiender 1193 Tdr.
3) I Jylland i Aalborg og Viborg Stift er Ager og Eng 7747 Tdr. Dernæst Skov og Mølleskyld 428 Tdr. Og Tiender 342 Tdr.
4) I Aarhuus og Riber-Stift er Ager og Eng 16665 Tdr. Skov, og Mølleskyld 819 Tdr. Og Tiender 909 Tdr.
Summa af det fri Hartkorn Ager og Eng 52486 Tdr. Dernæst. 'Skov, og Mølleskyld 4444 Tdr. Og Tiender 3342 Tdr.
Naar nu fra alle Slags. Hartkorn, som tilsammen i alt giør 455812 Tdr. afdrages det Uegentlige, nemlig Skov- og Mølleskyld med Tienderne, da bliver efter saadan Afkortning Sædelandets Hartkorn. 379483 Tønder; hvilket saaledes er befunden ved Landmaalingens Tid Aar 1683, da den nye Matrikul blev anlagt.
Agerjord deles efter sin Duelighed i 4 Sorter, nemlig
a). God og middelmaadig. Rug- og Bygjord, hvor der hører 2 Tønder Udsæd til en Tønde Hartkorn,
b) ringe Rug- Byg. Blandkorn og Boghvede-Jord, hvor 3 Tønder Udsæd hører til en Tønde Hartkorn,
c) god Havrejord, hvor 4 Tønder Udsæd. hører til en Tønde Hartkorn.
d) middelmaadig, ringe eller ond Havrejord, hvor 6 Tønder Udsæd hører til en Tønde Hartkorn.
Endeligen regnes til en Tønde Hartkorn 10 læs Markhøe i Jylland, 16 læs got Høe, 20 læs Mosefoder, 16 Høveders Græsning, og 20 Stykker Svins, Olden. Til enhver Tønde Udsæd hører 14000 Qvadratalen, naar Jorden saaes hvert Aar; men hviler den imellem, bør til en Tønde Udsæd flere Qvadratalen beregnes proportionaliter, naar for Exempel Jorden hviler hver tredie Aar, høre til en Tønde Udsæd 21000 Qvadratalen, naar den hviler hvert andet Aar, da 28000 Qvadratalen. Størrelsen af enhver Deel eller Øe for sig selv vil man tydeligere og nøiagtigere anføre, naar man nu herefter beskriver dem stykkeviis."

 

 

* Chorographisk er en ældre betegnelse for geografisk.

 

 

 

 

Nicolai Jonge, 1727-1789, var dansk præst og forfatter - især til emner med geografisk indhold, men også oversættelser af Holbergs latinske skrifter. Han forsøgte med sit forfatterskab at supplere sin ydmyge præsteløn. Hele Danmarksbeskrivelsen fra 1777 findes på http://www.h58.dk/Jonge_dk/.  Kongeriget Danmarks chorographiske Beskrivelse.* 
Det her bragte for Nordfjends er i et tidstypisk sprog, men netop p. gr. af samtidigheden, må beskrivelsen af egnen anses for at være et godt og ret pålideligt billede af situationen i 1700-tallet, d.v.s. tiden før Fjends blev en del af Viborg Amt (1793) mod før Hald Amt. Og af tiden umiddelbart før bonde-, landboreformerne. Man kan så også konstatere, at der ved siden af meget detaljerede beskrivelser af geografiske og dyrkningsmæssige forhold, så springes der lidt over med almindeligheder i karakteriserende beskrivelser. F. eks. bliver vi ganske ofte spist af med at dette eller hint var "skiønt".
Ydermere er Jonges fremstilling historisk interessant, da den så at sige blev kongeligt autoriseret, og da den formentlig har været inddraget i den udskiftning af jorden, som landboreformerne og stavnsbåndsløsningen i 1788 resulterede i.

Print siden Kontakt Nordfjends Find os på Facebook
Projektet støttes af fiskeriudvilkingen

Projektet er støttet af ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt EU

Lidt om Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er et online-projekt til at informere omkring Nordfjends-egnen og især de forskellige smukke stisystemer, der løber igennem det meste af Nordfjends og skaber nogle smukke vandre- og oplevelsesmuligheder.

Hjemmesiden Nordfjends.dk består af diverse websider, der opretholdes af en webmaster og et udvalg, nedsat af de foreninger, som driver siden.

Læs mere her om bl.a. brug af eksterne web-steder

 

 

 

Kontakt Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er drevet af frivillige hænder og har derfor ikke en direkte adresse. Du kan kontakte Nordfjends.dk på følgende måder:

Tlf: 6137 3497
Mail: 

Dynamic-it leverandør af webshop