Skive by og opland

Skives historie

- en oversigt. Se yderligere tematiseringer i Skive bys historie i Den Digitale Byport.
Magistratens indberetning om Skive i 1735.
 
Skive har tilbage, hvor byens historie starter, vel o. 1100, været et knudepunkt, som lå ved et bekvemt vade- og færgested i frugtbar natur. Der voksede en handelsplads frem på bakken tæt ved åens udløb i Limfjorden, og her er også blevet placeret en borg, som kom til at hedde Skiuegarthæ.
Man kan med nogen sikkerhed antage, at bynavnet Skive er afledt af Skiuegarthæ, Skivegård, det oprindelige navn for borgen. Man regner med, at Skivegård har den oprindelige betydning: en gård omkranset af planker.
Skive betyder planke, en skive træ. Men det helt centrale er, at Skive navnemæssigt er vokset ud af Skivegård, det senere Skivehus.
 
Købstaden Skive
De første købstæder i Danmark (Hedeby og Ribe) er opstået en gang i 7-900-tallet. Købstadsprivilegier kendes dog først fra 1200-tallet.
En købstad kan (og kunne) defineres ved en bofast befolkning i et retsligt udskilt område med egen administration og særlige rettigheder, de såkaldte stadsretter og privilegier. De ernærer sig ved handel og håndværk i modsætning til landsbyernes landbrug og (dengang) naturalieøkonomi. Efter kommunalreformen i 1970 har købstadsbegrebet mistet enhver betydning. 
Rettigheder og privilegier blev givet af kongen eller en hertug til gengæld for en modydelse i form af afgifter. Altså et ganske tidligt af centralmagten udtænkt skatteobjekt. 
Købstadsprivilegierne skal forstås som et samspil mellem den stadigt stærkere centrale kongemagt i konkurrence med den jordejende adel, der med held indtil enevældens indførelse i 1660 forsvarede de store jordbesidderes interesser og privilegier, især skattefriheden, i først og fremmest Rigsrådet.
Centralmagten, kongen skulle leve af de skatter og afgifter, der kunne pålægges borgere og bønder; men altså efterhånden overhovedet ikke den jordejende adel og gejstligheden (denne kun indtil reformationen i 1536). Det var da også ganske almindeligt, at købstadsprivilegierne, også Skives blev overset, negligeret af adelen. Hvis der da ikke direkte af kongemagten blev givet forordninger, recdesser, der undtog adelen fra de privilegier, der ellers var givet købstæderne. 
Det er uvist, hvornår Skive er blevet købstad. De fleste købstæder er opstået, hvor kongen har ejet en større eller mindre del af jorden. I listen over kongelevet i Kong Valdemars Jordebog nævnes Skive ikke som købstad, men af et privilegiebrev fra 1326 fremgår det, at Skive her var blevet købstad. De i 1326 givne købstadsrettigheder blev udvidet i 1443 af kong Christoffer af Bayern under et ophold på Gammel Skivehus. Skives etablering som købstad må således dateres til et tidspunkt mellem 1231 og 1326, og har været et led i en proces, der kulminerede i 1443. Men som varede ved indtil Næringsloven fra 1857, der trådte i kraft 1858, dele af den dog først i 1862, hvor det bestemtes, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet.
Men det var i forhold til de foregående 5-600 år epokegørende nyt, og det blev begyndelsen til enden på købstædernes privilegier. *
 
Kong Valdemars stadfæstelse af gældende privilegier 15. august 1326 gav borgerne i Skive toldfrihed overalt i riget med undtagelse af Skanør og Malmø om efteråret. I 1475 pålagde Christian 1. bønderne i hele riget kun at sælge og købe gennem købstædernes borgere.
Det er her tydeligt, at bønderne, også i Salling og Fjends, blev pålagt at yde prisen for købstadsprivilegierne, herunder Skives. Frederik 1. stadfæstede i 1530 disse privilegier ved at præcisere, at borgerne i Skive havde eneret på al handel og håndværk i en afstand af to mil fra købstaden.
Under Christian 4. afskaffedes al forprang, landekøb og ulovlige havne. Herved fik kronen også forbedret egen ret til told sammen med varetagelsen af borgernes privilegier.
Købstædernes privilegier og eneret på handel og håndværk betød, at byerne pålagde både bønder og borgere, der handlede gennem byen, afgifter. Det fik som logisk konsekvens, at man efterhånden så sin fordel i de under Christian 4. nævnte forprang, landekøb og ulovlige havne. 
Det medførte lige så sikkert i 1680, 09. oktober forbud mod "købmandshandling på landet". 
I 1681 kom der desuden en "forordning om kommerciens og navigationens befordring, hvor det bestemmes, at "alle kroer, der ligger tættere end to mil på den nærmeste købstad, skal købe øl i denne købstad. Hermed hører reguleringen af krohold og spiritusindtag ikke op.
I 1734 kommer der forbud mod "utilladelige krohold på landet ... da de "skader købstædernes handel og konsumption." Det bestemmes også, at "de uprivilegerede kroer skal lukkes og gives bøde", og mister retten til at brygge øl og brænde brændevin, samt ikke må eje udstyr til destillering.
I denne proces med tildeling af privilegier trivedes Skive ganske udmærket, medens det nok har knebet mere med akcepten og overholdelsen af regler og forbud i oplandet. Ikke mindst blev det efterhånden et problem, at skippere i Vest- og Nordsalling i forskellige småhavne og anlægssteder handlede direkte fra skibene med de lokale bønder, hvilket købmænd i Skive klagede over i 1687-88.
 
Ålborg og Ålborgkøbmænd var nok det største problem, når det kom til stykket. De overtrådte ganske ofte de øvrige Limfjord-købstæders, herunder Skives, privilegier. Det blev der selvfølgelig klaget over, men med kun ringe resultat.
Efterhånden blev havnefaciliteterne i Skive så ringe, at man ikke kom tættere på byen med skib end nord for Krabbesholm strand, og det blev helt almindeligt at benytte Nykøbing Mors, Ålborg eller andre havne om vinteren.
Men allerede med 1600-tallets udmarvende svenskekrige og enevældens centrering af den politiske og økonomiske magt i København gik de fleste købstæder i provinsen i stå. Først med reformerne fra 1800-tallets begyndelse og jernbane og industrialisering fra slutningen af 1800-tallet begyndte købstæderne igen at vinde kraft. Dette gælder ikke mindst Skive, hvor også havgennembruddet ved Agger Tange i 1825-26 betød en handelsmæssig opblomstring for Skive.
 
Krabbesholm, Skivehus og Skives kirker
I 1554 lod Iver Krabbe herregåden Krabbesholm opføre, et af de få tilbageblevne monumenter over Skives tidligste historie ved siden af Gammel Skivehus, hvor de tidligste bygninger kun er arkæologiske rester. De eksisterende bygningsmæssige rester, bindingsværklængen, opført af Verner Parsberg til Eskjær i 1719 og hovedhuset, ombygget i nyklassicistisk stil fra o. 1850 (Skov- og Naturstyrelsen anfører i 1866) og 1893-95 ombygget og forhøjet med en etage, trues nu af nedrivning. Hertil kommer Vor Frue Kirke fra 1200-tallet, som også i 1880'erne var nedrivningstruet, men blev reddet ved afdækningen af en række enestående kalkmalerier i 1887. Ud over Vor Frue har der i middelalderen yderligere været en kirke, Skt. Peder i Skive. Man har i 1897 i Vestergade fundet tilhuggede granitsten og begravelsessteder, som formodes at være den "Sankt Peder", som omtales i et testamente fra 1304. Hvis de granitkvadre, som er benyttet ved bygningen af Krabbesholm, stammer fra kirken, så må Skt. Peder være nedrevet før 1554. Man kan også af Skive prospekterne 1570 og 1579 se, at her eksisterede der kun en kirke i Skive, Vor Frue Kirke.
Før amternes indførsel i 1662 var der i Danmark et varierende antal len. I 1662 var der 49 len i alt, heriblandt Skivehus Len, som blev til Skivehus Amt og Hald Len, der blev til Hald Amt. I perioden indtil 1793 var der i Danmark i alt 45 amter, fra 1793 til 1970 var der 24 amter, som med kommunalreformen i 1970 blev til 14. Og som endelig blev afskaffet med den nuværende inddeling af Danmark i 5 regioner. Se herom evt også inddelingen i Syssel, herred.
I perioden 1662-1793, d.v.s. i enevældens første ca. 130 år (ud af ca. 190) var Skive hovedsæde for Skivehus amt. I 1793 blev Skivehus Amt nedlagt sammen med Hald Amt og blev til Viborg Amt. Der blev holdt herredsting for Salling i Skive i perioden indtil 1793.
Viborg var og er også stiftsby, hvilket nok er den væsentlige forklaring på den vedblivende dominans i forhold til Skive. Positionen som stiftsby blev erhvervet 1060 under Svend Estridsen, der som den første danske konge siden Harald Blåtand i praksis erkendte kirkens voksende betydning. Og den blev yderligere fundamenteret i Hald og Skivehus Len med kronens overdragelse af Hald Hovedgård til Viborg Stift i 1401. Se evt. videre om Niels Bugge, Valdemar Atterdag, Margrethe og Viborg domkapitel. Og nærmere om Hald len og slot.
Det kan være lidt interessant at sammenholde Skives og Gammel Skivehus' historie med udviklingen omkring Spøttrup Borg.
Gammel Skivehus nævnes i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Spøttrup nævnes første gang ved Johan Skarpenbergs overdragelse af hans gård i Spøttrup til Viborg bispen i 1404. Johan Skarpenberg har sikkert fået gården i Spøttrup fra sin mor, der var datter af den velhavende Niels Bugge til Hald Hovedgård. Se om konflikten mellem Bugge, Skarpenberg og kongemagten.
Viborg bispen har allertidligst startet byggeriet af den del af Spøttrup Borg, der er tilbage i begyndelsen af 1500-tallet. Med reformationen i 1536 blev Spøttrup Borg krongods, som i 1577 blev overdraget til den mecklenburgske adelsmand Henrik Berlow.
Middelalderen anses af faghistorikere for at være afsluttet med Columbus og opdagelsen af den nye verden i 1492, i Danmark allersenest med reformationen i 1536. Derfor kan det jo godt kaldes en middelalderborg, som Viborg bispen byggede, og som blev ombygget med Skipper Clements angreb under Grevens Fejde, kort før kronen overtog borganlægget.
Men ret beset er Gammel Skivehus i langt højere grad en middelalderborg, og langt tidligere, mindst 2-300 år end Spøttrup.
Til gengæld er det mere sparsomt, hvad der er tilbage af Gammel Skivehus.
Det er tilsvarende også mere sparsomt, hvor påpasselig man i Skive har været med byens dåbsattest.
Og det er helt iøjnefaldende, hvor meget bedre Spøttrup Borg er markedsført som middelalderborg end det nu nedrivningstruede Gammel Skivehus.
Flere brande hærgede Skive i 1700-tallet og befolkningstallet faldt herunder så drastisk, at byen blev til Jyllands tredjemindste købstad. Efter den sidste brand i 1769 skulle befolkningstallet være faldet til 438 iflg. det her benyttede folketællingsmateriale. Her kan det dog være gavnligt at læse i Kongeriget Danmarks chorografiske Beskrivelse fra 1777, beskrivelsen af Skivehus Amt. Det fremgår her, at "Sallingland ... er et got og feedt Land", med fire herreder, heriblandt Hindborg Herred, "hvori ligger den Kiøbstæd Skive". Selv om der har været trivsel i det fede Sallingland, har Skive alligevel været i en nedgangsperiode i 1700-tallet, hvilket også overgangen til at høre under Viborg Amt i 1793 vidner om. Samt at Latinskolen i Skive ophørte med at eksistere i 1739, og først genopstod som Skive Gymnasium i 1968.
I 1825-26 brød havet gennem Agger Tange, hvilket gav Skive en handelsmæssig opblomstring. Først med anlægget af Frederik d. VII's kanal, Løgstør Bredning 1863 og anlægget af Skive Havn***, i 1864-65 jernbanen, som kom til Skive med ruten Viborg-Skive-Struer, blev der skabt infrastruktur til industriel vækst og senere anlæg fra 1960erne af nye bydele syd for Skive Å.
* Det er et omfattende link til et ældre studie af J. Steenstrup, se evt. her et nyere, Studier i jordebogen, Plovtalsliste og Møntskat, eller det klassiske af Kr. Erslev.
Skive i 1570
 
Skive i 1579
 
Skive i 1798, du Plat
 
Skive banegård 1864-65
 
Skive banegård før 1962
 
Skive ny banegård under opførelse
 
Skive Banegård
 
*** Det er forbavsende så få oplysninger, der kan findes om Skive Havns historie. Der er bogen 'Havnen midt i Jylland, Skive Havn 1869-1994'. På Havnens hjemmeside orienteres der om alt muligt andet, men intet om havnens historie.
Her er , hvad man kan finde digitalt under Dansk Center for Byhistorie om købstaden Skive.
  1. Skibsfarten i Danmark 1787
  2. Rådhuse under enevælden
  3. Byporte under enevælden
  4. Købstadslandbruget i Kongeriget Danmark i tal
  5. Monumenter i Købstaden 1864-1920. Der er kun et monument for genforeningen 1920.
  6. Stiftsrelationerne i 1735
  7. Danmarks lokaladministration 1660-2007
  8. Borgervæbninger 1550-1870
  9. By og opland
  10. Erhvervsfordeling i Skive 1890-2002.
En bibliografi:
De nørrejyske købstadsmarkeder (2005)
Forfatter:Bækgaard, Mette Kjær
Emne:Markeder; Købstæder; Håndværk; Økonomisk udvikling
Sted:Skive
Periode:1650-1850
Udgiver:Aarhus Universitetsforlag og Dansk Center for Byhistorie
 
Danmarks middelalderlige byplaner Bind 4: Nordjylland (1995)
Emne:Byplaner
Sted:Skive
Periode:1050-1536
Udgiver:Dansk Komité for Byhistorie
Format:167 s, ill.
 
Skive i 1800-tallet (1991)
Forfatter:Jensen, Kjeld
Emne:Bibliografier; Lokalhistorie
Sted:Skive
Periode:1500-2000
Format:45 s
 
Spredt byfornyelse i Skive : planlægningsfasen (1991)
Emne:Byplanlægning
Sted:Skive
Periode:1500-2000
Udgiver:Byplantegnestuen Åbenrå 29 og Bygge- og Boligstyr
Format:43 s
 
Et almindeligt hjem - bare større (1991)
Forfatter:Kjems, Rud; Mortensen, Niels
Emne:Børneforsorg
Sted:Skive
Periode:1900-1999
Format:84 s
 
Et industrieventyr i Skive (1991)
Forfatter:Mortensen, Niels
Emne:Biografier; Erhvervsudvikling; Industrialisering; Lokalhistorie
Sted:Skive
Person:Odgaard, Per 1851-1910
Periode:1800-1899
 
Borgmestermordet i Skive (1990)
Forfatter:Kjems, Rud
Emne:Borgmestre; Bystyre
Sted:Skive
Person:Kjems, Hjalmar 1878-1969, Borgmester
Periode:1500-2000
 
Planning, town description and ethnology (1987)
Forfatter:Møllgaard, Johannes
Emne:Befolkningsgrupper; Byplanlægning
Sted:Skive
Periode:1800-1899
 
Vær Beredt : Træk af KFUM-spejdernes historie i Skive 1922-47 (1987)
Forfatter:Fibæk-Jensen, Henrik
Emne:Børn; Unge
Sted:Skive
Organisation:KFUM
Periode:1922-1947
 
Sæden blev sået : Indre Mission, K.F.U.K. og K.F.U.M. Skive, Salling, Fjends og Fur 1897-1987 (1987)
Emne:Børn; Folkelige bevægelser; Kirkehistorie; Unge
Sted:Skive
Organisation:Indre Missions Samfund; KFUK; KFUM
Periode:1800-1899
Udgiver:Indre Mission, K.F.U.K. og K.F.U.M.
Format:452 s
 
Ane Sypige og Poul - det liv, der blev deres (1986)
Forfatter:Poulsen, Henry
Emne:Arbejdere; Dagligliv
Sted:Skive
Person:Poulsen, Ane f. 1877; Poulsen, Poul 1877-1911
Periode:1800-1899
 
Kirkegade i Skive : en forsvunden gade (1985)
Emne:Gader og gadeinventar
Sted:Skive
Periode:1500-2000
Format:47 s
 
Hilsen til Margit, Elisabeth ... : modstandsbevægelsens arbejde i Skiveområdet : erindringer fra besættelsestiden (1984)
Emne:Erindringer; Modstandskampen
Sted:Skive
Periode:1940-1945
Format:44 s
 
Skive - 650 år (1976)
Forfatter:Hansen, Karen Strøm
Emne:Historie i alm.; Lokalhistorie
Sted:Skive
Periode:1926-1976
Format:191 s
 
» Find på bibliotek.dk
Landsbybørn og markedsdag (1976)
Forfatter:Aakjær, Kirsten
Emne:Børn; Dagligliv; Markeder
Sted:Skive
Periode:1900-1914
 
Erik Pontoppidans beretninger om Skive (1967)
Emne:Topografi
Sted:Skive
Periode:1500-2000
 
Borgervagten rykker frem, en to, en to! (1951)
Forfatter:Sørensen, Otto L.
Emne:Borgervæbninger; Brande og brandvæsen; Politi
Sted:Skive
Periode:1800-1899
 
Af Skives Historie (1947)
Emne:Lokalhistorie
Sted:Skive
Periode:1500-2000
Format:128 s, ill.
 
Atlas Danicus, II. Bd. 6,B : Viborg Bispedømme (1934)
Forfatter:Resen, Peder Hansen
Emne:Kort og tegninger; Lokalhistorie; Topografi
Sted:Skive
Organisation:Viborg Domkirke
Periode:1600-1699
 
Bogen om Skive : i Anledning af Købstadens 600 Aars Jubilæum den 15. August 1926 (1926)
Forfatter:Thiesen, Charles
Emne:Bystyre; Byudvikling; Fattigvæsen og -institutioner; Handel; Havne; Industri; Kirker; Lokalhistorie; Skoler; Sundhedsvæsen
Sted:Skive
Periode:1500-2000
Format:535 s, ill.
 

Forprang er en betegnelse for handel med især landbrugsvarer uden for de priviligerede købstæder. For bønderne var hensigten at score en gevinst uden om de priviligerede købmænd, for købmændene var det en anledning til klager, der som regel blev fulgt op af myndighederne.
 
Citater m.v. o. købstadsprivilegierne refererer hovedsageligt til Kroman, Erik, København, 1952, Danmarks gamle Købstadlovgivning - Nørrejylland.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Print siden Kontakt Nordfjends Find os på Facebook
Projektet støttes af fiskeriudvilkingen

Projektet er støttet af ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt EU

Lidt om Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er et online-projekt til at informere omkring Nordfjends-egnen og især de forskellige smukke stisystemer, der løber igennem det meste af Nordfjends og skaber nogle smukke vandre- og oplevelsesmuligheder.

Hjemmesiden Nordfjends.dk består af diverse websider, der opretholdes af en webmaster og et udvalg, nedsat af de foreninger, som driver siden.

Læs mere her om bl.a. brug af eksterne web-steder

 

 

 

Kontakt Nordfjends.dk

Nordfjends.dk er drevet af frivillige hænder og har derfor ikke en direkte adresse. Du kan kontakte Nordfjends.dk på følgende måder:

Tlf: 6137 3497
Mail: 

Dynamic-it leverandør af webshop