Fjends Herred med sogne og byer

Fiendsherred.

Det hedder hos Nic. Jonge i en Danmarksbeskrivelse fra 1777:

"Fiendsherred er af stor Strækning; thi det grændser mod Norden til Liimfiorden; mod Sønden til Ribe, og Aarhuusstifter; mod Østen til Liimfiorden og Nørlingherred; mod Vesten til Riberstift, hvorfra det skilles ved Skiveaae.

Dette Herred indbefatter atten Landsbyekirkesogne, hvilke ere: 1) Ørumsogn; 2) Gammelstrupsogn; 3) Borritzsogn; 4) Kaabberupsogn; 5) Feldingbergsogn; 6) Ørslevklosterssogn; 8) Mønstedsogn; 9) Smøllerupsogn; 10) Vrouesogn; 11) Resensogn; 12) Høgslevsogn; 13) Dommerbyesogn; 14) Lundøesogn; 15) Thorupsogn; 16) Qvolssogn; 17) Vridstedsogn; 18) Flyesogn. Vi merke nu hvert Sogn især."

Her er så udvalgt afsnittene om sognene i Nordfjends:

Ørslevkloster Højslev Lundø Ørum Sogn 

"Ørslevklostersogn. Dertil hører: Heilskovbye, hvor Præstegaarden ligger; Ørslevkloster (Ørslev Kloster), en anseelig Herregaard, som i de katholske Tider har været et bekiendt Nonnekloster, men af hvad Orden vides ikke; det har havt sit eget Birk, og hørt til Biskopdømmet i Viborg; Ved Reformationen Aar 1536 blev det sekulariseret, og kom til Kronen, men Aar 1584 kom det ved Mageskifte i partikuliere Hænder; Paa Gaarden holdes Staldstude; Fra Værelserne paa Gaarden falder en meget deilig Udsigt til den store og smuk anlagte Hauge, til Skoven, Marken og Liimfiorden; Den fierde eller nordre Længde af Borgegaarden er Sognekirken med et temmelig høit Taarn; indvendig er Kirken meget smuk med et tilbygt Liigkapel; Gaarden har skiønt Fiskerie i Liimfiorden, ligeledes sin egen Birkeret og Birkedommer, Den frie Hovedgaardstaxt er 27 Tdr. 1 Skp. 2 Fkr. 1 Alb., Bøndergods 310 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr., Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skpr., Tiender 42 Tdr. 3 Skpr. 4/5 Fkr.* Bøstrupbye; Lundbye, som har sit Navn af en liden Skov eller Lund, som ligger ved Byen; Haldbye; ved denne Bye ligge mange Bakker og Høye. Laigaard, er to Gaarde, hvis rette Navn menes at være Ladegaard, og efter al Rimelighed har i fordum Tid været en Ladegaard under Ørslevkloster. Færgehuset, ved Virksunds Færgested, hvor man lader sig til Baads oversætte over Liimfiorden, som her er meget smal, fra Fiendsherred over til Smidstrup i UIbiergsogn i Rindsherred. Dette smalle Sund kaldes Virksund. Sognet har skiønt Fiskerie i Liimfiorden.

Høgslevsogn ligger ved Liimfiorden, hvori Bønderne have got Fiskerie af Aal, Sild, Aborrer og andre Sorter Fisk. Til Sognet hører: Høgslevbye; Starupgaard, en Herregaard, som holder Staldstude; dens frie Hovedgaardstaxt er 35 Tdr. 1 Skp. 1 Fkr. 1 Alb., Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skpr., Bøndergods 256 Tdr. 3 Skpr., Skovskyld 2 Skpr. 2 Alb., Tiender 77 Tdr. 3 Skpr. 4/5 Fkr. Gaarden har faaet Aar 1564 sit eget Birk, som kaldes Høgslevbirk eller Starupgaardsbirk. Starupbye; Starupmølle; Halskov, en Gaard, som i fordum Tid har været beboet af adelige Folk, men nu af Bønder; Halskovboel; Vinkelbye; Vinkelplet, een Gaard; Østerriisbye; Maigaard; Degnsgaard; Bodsgaard; Svenstrupbye; Seistrupbye; Bruddal, een Gaard.

Lundøesogn er det andet Annex til Høgslevkirke, og bestaaer kun af 30 Tdr. Hartkorn; thi dette Sogn er en Peninsel eller Halvøe, omringet af Liimfiorden, og man kan kiøre, ride og vade over Vandet dertil. Den har sit Navn af den liden Lund eller Kratstov, som er der paa Landet. Beboerne maae nære sig af Fiskerie af Vandet, thi Avlingen kan ei føde dem. Kirken har før været et Kapel, tilhørende Viborgdomkapitel. Sognet bestaaer af Lundøebye; Lundøegaard.

 

Ørumsogn, som har skiønt Fiskerie i Liimfiorden, bestaaer af Nørørumbye; Sønderørumbye; Ørumgaard; Strandet, en Herregaard, beliggende ved Liimfiordens Strand, hvoraf Gaarden har sit Navn; dens frie Hovedgaardstaxt er 19 Tdr. 3 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb., Bøndergods 228 Tdr. 4 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb., Mølleskyld 1 Td. 2 Fkr., Tiender 26 Tdr. 4 Skpr. 3 Fkr. Arisboel; Drontmølle. Gammelstrupsogn er det ene Annex til Ørumkirke. Dertil hører: Gammelstrupbye. Paa Gammelstrupheede findes en Skandse, hvor Dronning Margrethe skal efter Fortælning have havt sine Krigsfolk samlede. Beke, en eenlig Gaard; Fusagerbye; Lundgaard, en Herregaard med en smuk Skov; dens

frie Hovedgaardstaxt er 22 Tdr. 5 Skpr. 2 Fkr. 2 Alb., Bøndergods 283 Tdr. 2 Skpr. 3 Fkr., Skovskyld 2 Skpr. 2 Alb., Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skpr., Tiender 76 Tdr. 1 Fkr. Drengsgaard. Udi dette Sogn forarbeides en Mængde sorte Gryder og

andre Leerkar.

..."

Man bemærker i denne sognebeskrivelse ud over det om Ørslev kloster anførte især, at Hejlskov i 1777 havde sognets præstegård, at Hald havde mange bakker, dvs. grav- og baunehøje, og at Lundø ikke havde så god landbrugsjord, hvilket bevirkede, at man måtte ernære sig ved fiskeri.